Hos KANT Arkitekter søger vi bygningskonstruktører, der har erfaring med bolig-, undervisnings- eller transformationsprojekter, som har lyst til at blive en del branchens førende tegnestuer. Du bliver en del af et team med andre engagerede bygningskonstruktører og arkitekter, der alle brænder for at gøre kundens drøm til virkelighed.

Jobbet
Du kommer til at deltage i alle projekteringsfaserne og vil være i daglig sparring med både kollegaer og samarbejdspartnere. Herigennem vil du bidrage med din byggetekniske indsigt og din forståelse for byggeriets præmisser. Derudover kommer du til at udfører beskrivelser og successivekalkulationer. Vi regner derfor med, at du er skarp på myndighedskrav, danske standarder, SBI-anvisninger mv.

Faglig profil
Du er uddannet bygningskonstruktør med 3-10 års erfaring. Du er kvalitetsbevidst og struktureret og kan på systematisk vis videreføre en idé til færdigt byggeri. Du har gode samarbejdsevner, og du formulerer dig præcist både mundtligt og skriftligt. Vi ser desuden gerne at du har erfaring med kalkulation og kendskab til prisudviklingen i byggebranchen. Du er derudover erfaren i de branchekendte IT-programmer med særligt fokus på Revit og IKT.

Vi understøtter vores medarbejderes individuelle udvikling. Drømmer du således om at blive projektleder eller udbygge dit faglige niveau indenfor projektering hjælper vi dig på vej. Ligeledes understøtter vi gerne, hvis du have lyst til at udvikle din profil videre ud i IKT-ledelsen.

Om KANT
KANT arkitekter har igennem 40 år været med til at sætte arkitektonisk præg på Danmark.

I dag tæller virksomheden mere end 80 medarbejdere og har et særligt fokus på at udvikle bolig- og undervisningsbyggeri. Vi vægter medarbejdernes trivsel og deres efteruddannelse højt - og vi ønsker at skabe den bedste arkitektur via indlevelse i brugernes behov og ved at balancere design, byggeteknik og økonomi.

Vi tilbyder rådgivning i alle byggeriets faser inden for vores to hovedsegmenter - undervisning og bolig.

Vi mener, at alle faser - fra designproces til byggeledelse - påvirker og udvikler hinanden. KANT´s forskellige teams KANT arkitekter arbejder i teams efter kundesegmenter. Du vil blive tilknyttet enten Boligteamet, Almen boligteamet, Undervisningsteamet eller et af vores to strategiske partnerskaber ByK med TRUST eller &os Byggepartnerskabet.

Sådan kommer du videre
Send din ansøgning og et CV via Ansøg. Vi holder samtaler løbende så send gerne din ansøgning hurtigst muligt og senest den 31. januar Har du spørgsmål til stillingen eller til KANT Arkitekter som virksomhed, så kontakt:

Krestian Olsen på krestian.olsen@sweco.dk

Bjørn Löwegren på bjorn.lowegren@sweco.dk

Louise Steffensen på louise.steffensen@sweco.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet på Jofinder. 

Årstiderne arkitekter og KANT arkitekter udgør tilsammen arkitektdivisionen i Sweco Danmark og tæller i dag mere end 300 ansatte. Sammenlagt har vi over 70 års erfaring indenfor arkitektur og byggeri. Vores medarbejdere er fordelt på vores tegnestuer i København, Aarhus, Silkeborg, Herning og Odense. Som medarbejder i Sweco Danmark betyder det, at du bliver en del af en stor, multidisciplinær rådgivningsvirksomhed, hvor du får mulighed for at samarbejde på tværs af fagligheder og projekter.