Jobbet "Projektchef til mellemstore og store byggeprojekter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Motiveres du af et stort ansvar og styring af store og komplekse byggeprojekter? Er du god til at skabe relationer og på en motiverende måde få samarbejdet mellem forskellige interesser til at glide? Evner du at skabe overblik, samtidig med at du sikrer fremdrift?

Til store byggeprojekter såvel i totalentrepriser som hovedentrepriser søger vi en projektchef til at være med til at styre projekterne sikkert i mål. Byggeprojekterne er hovedsageligt i det øst- og midtjyske område.

Du bliver en del af et team med gejst
Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor du med udgangspunkt fra hovedkontoret i Viby J bliver en del af vores byggeaktiviteter i vest, hvor teamet består af ca. 70 engagerede kolleger. Vi udfører større byggeprojekter i Vestdanmark - både i egenproduktion og som styringsentreprenør. Vi er en forretningsenhed, der er i fortsat vækst, og som er præget af gejst, entusiasme og pionerånd.

Dine fokusområder som projektchef
Du skal være med til at vinde de store opgaver og bliver en nøgleperson i arbejdet med at styre dem sikkert i mål. Aarsleff bringer tit flere kompetencer fra forskellige afdelinger og selskaber fra koncernen i spil under One Company-samarbejdet. Gennem One Company skaber vi synergi og drager nytte af fælles erfaringer, ligesom vi prioriterer fælles styring og transparens, fordi det skaber værdi for kunden i form af fleksible og effektive processer. Samarbejdet i One Company betyder, at du bliver en del af nogle store projektorganisationer, hvor du ofte kommer til at arbejde overordnet med projekterne.

Du vil være med fra den indledende kontakt med potentielle kunder. Du vil være centrum for tilbud, præsentationer og kontraktforhandlinger, og du vil være dybt involveret i projektering og planlægning. Endelig vil du være det naturlige overordnede kontaktpunkt for bygherren under udførelse og i forbindelse med aflevering.

Du vil forestå den jævnlige kontakt med projektlederne og sikre tæt sparring og opfølgning på alle dine projekter. 

Er du vores nye kollega?
Du er entreprenør af hjertet og brænder for at være med til at skabe noget nyt. Du trives i den dynamiske verden, der kendetegner en afdeling i vækst, hvor der konstant er nye projekter i pipelinen, samtidig med at igangværende projekter styres sikkert i mål.

Vi forestiller os, at du er uddannet ingeniør eller har en lignende teknisk baggrund og er generelt teknisk velfunderet. Du har minimum 10-15 års erfaring med produktionsplanlægning og projektledelse, hvor du har erfaring med ledelse af totalentrepriser.

Som person er du tillidsvækkende, ærlig og har gode samarbejdsevner, da du har en central rolle i forhold til at samle forskellige parter om projekterne. Du forstår også at skabe et totaløkonomisk fokus, herunder at bruge dit købmandskab til at skabe gode økonomiske resultater.

Vi er en virksomhed, der ønsker at være bedst i branchen i forhold til arbejdsmiljø, hvilket vi også forventer, at du bidrager positivt til.

Lyder det som noget for dig?Du er velkommen til at kontakte afdelingssekretær Birthe Korgaard tlf. 3045 3478 for at få yderligere oplysninger.

Vi søger på nuværende tidspunkt også kolleger til projektlederrollen og entrepriselederrollen.

Klik på "Ansøg" linket for at sende din ansøgning.

Vi behandler ansøgningerne løbende, men skal have din ansøgning senest søndag den 16. februar 2020.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder