Vil du føre an?
Som projektchef på vores Program for IT-tekniske opgaver (dagligt kaldet PITO), er det dig, der sikrer det samlede leveranceoverblik. PITO er sat i verden for at sikre, at ATP ikke bliver belastet af teknologisk gæld og er i stand til at drive en effektiv og nutidig IT-drift. Vi tilbyder dig muligheden for at stå i spidsen for store, komplekse IT-projekter, der årligt har et budget på +30 mio. kroner. Det kan for eksempel være projekter inden for applikation og infrastruktur, der tilsikrer minimering af teknologisk gæld, klient optimering -og opgradering, netværks -og sikkerhedsprojekter samt andre optimeringer og forbedringer i IT-driften.

Du kommer til at fungere som faglig sparringspartner over for 2-4 dygtige projektledere, der arbejder på de projekter, du er med til at søsætte. Derfor falder det dig også naturligt at hjælpe til, tænke kreativt og finde den bedste løsning, når problemerne opstår.

Vi er på udkig efter dig, der arbejder systematisk, effektivt og kan levere:

  • på udarbejdelse af board materialer
  • god kapacitetsstyring, hvor du er med til at sætte det gode hold i programmet
  • månedlige rapporteringer til vores Boards, herunder vores underdirektør for IT Service Management
  • stabilt og loyalt i henhold til ATP’s projektmetoder.

Vi forventer desuden, at du er den fødte netværker, da du kommer til at fungere som intern konsulent og ledelsesmæssig sparringspartner overfor ATP’s IT-organisation. Her får du ligeledes ansvar for løbende at holde dine interessenter orienteret om projekternes udvikling.   

Kan du få tingene til at ske?
Vi forestiller os, at du er uddannet cand.it, cand.scient. eller lignende. Du har min. fem års erfaring fra en lignende stilling som projektchef eller programleder, der har givet dig en god teknisk forståelse samt gjort dig i stand til at stå i spidsen for store projekter.

Du er typen, der går forrest og har gennemslagskraft til at få ændret på det, der ikke fungerer. Du forstår værdien i et godt samarbejde, hvorfor du både er god til at uddelegere opgaver og anerkender de gode resultater.

Vil du arbejde med projektledelse til gavn for danskere?
Du bliver tilknyttet Project & Agile Center of Excellence, til dagligt kaldet PACE, men får din dagligdag i IT-organisationen. PACE er ansvarlige for at understøtte ATP’s projektportefølje og videreudviklingen af den agile retning. Derfor står vi også i spidsen for udbredelse af best practice, når det kommer til agil udvikling og projektstyring og rummer en række forskellige profiler som fx Release Train Engineers, Scrum Masters og agile coaches.

Vi forstår vigtigheden i at kunne dele og diskutere faglige emner. Derfor er der stort fokus på at skabe rammerne for at kunne indgå i faglige fællesskaber med ligesindede bl.a. ved vores faglige Community of Practice for projektledere. Vi arrangerer derudover løbende inspirations -og sparringsmøder for hinanden i PACE.  

=dig? Så send en ansøgning
Lyder stillingen som noget for dig, så send os dit CV senest 16. august 2020. Vi forventer at kunne holde samtaler i uge 34-35. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionschef Dorthe Palle på tlf. nr. 2320 0639 efter 3. august.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.