Jobbet "Projektchef til installationstungt byggeri" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Projektchef til installationstungt byggeri, Allerød

Brænder du for komplekse projekter, som udfordrer faglighed, rådgivning og koordinering? 
Har du lyst til et spændende job hos en af de førende og største byggerådgivere i Skandinavien, hvor vi har ”højt til loftet” og et meget stærkt tværfagligt samarbejde og fællesskab? Så ring til Lene eller Michael og få en snak om mulighederne.

Med over 700 specialister inden for projektering og bygherrerådgivning får du højt kvalificerede kollegaer med en dybde i fagligheder, som løser interessante og komplekse projekter til stor tilfredshed hos vores kunder og til glæde for deltagerne på projekterne.

Har du lyst til et udadvendt job som projektchef og har du flere års erfaring som seniorprojektleder eller projektchef inden for installationstungt byggeri, er det lige dig, vi har brug for.

Jobbet 
Dit fokusområde bliver projekter med komplekse installationer fx laboratorier, procesindustri og andre industrielle byggerier. Dine hovedopgaver bliver at:

  • Være projektchef på egen projektportefølje inden for projektering og planlægning
  • Sikre et højt niveau af projektledelse ved at være projektansvarlig for andre projektledere, give sparring samt medvirke til at udvikle projektledernes kompetencer
  • Følge op på kundetilfredshed og kvalitet i projektafviklingen
  • Anvende dit stærke netværk til at videreudvikle vores gode kunderelationer og gerne deltage i det løbende salgsarbejde
  • Deltage i udvikling af enheden, både fagligt og forretningsmæssigt

Om dig 
Du er uddannet ingeniør og har stor erfaring med alle aspekter af projektledelse enten fra en anden rådgiver eller fra industrien. Vi lægger vægt på, at du har gode samarbejdsevner, er initiativrig og resultatorienteret samt vil tage aktivt del i at udvikle vores forretning.

Det er vigtigt for os, at du har lyst og evner til at være med i front både internt og eksternt.

Derfor er det en stor fordel, hvis du:

  • kan analysere, forstå og omsætte kundernes behov og ønsker i balance med planlægning og økonomi
  • tager ansvar i projektudviklingen i din rådgivning og tætte dialog med kunder og samarbejdspartnere
  • er engageret, nytænkende, og arbejder mod vores fælles mål
  • har personlig og faglig gennemslagskraft og er en god sparringspartner for det øvrige team
  • kommunikerer godt på dansk og gerne engelsk i skrift og tale

Vi tilbyder
En dynamisk virksomhed, hvor vi er blandt de førende på markedet og kan fremvise en lang portefølje af spændende projekter, hvor vi står bag de ingeniørtekniske løsninger.

Grænserne for din personlige og faglige udvikling sætter du selv. Vi har et uformelt og velfungerende socialt og fagligt arbejdsmiljø, hvor der altid er en dygtig kollega at spørge til råds. Vores kultur er præget af tværfagligt samarbejde og en teamorienteret tilgang med fokus på frihed under ansvar, fleksibilitet og retten til at være et helt menneske.

Du kan glæde dig til at arbejde i en dynamisk forretningsenhed med erfarne og engagerede kollegaer, hvor vi lægger vægt på holdånd, åben og ærlig kommunikation og evnen til samarbejde både i og på tværs af afdelinger og fagområder.

Om os
For at stille med det fagligt bedste hold sammensætter vi vores projektteams på tværs af geografi og forretningsenheder. Kunderne og markedet er tænkt ind i vores organisation. Det gør, at vi altid har fingeren på pulsen. 
Vores værdier - ”Vi lytter, vi lærer og vi leverer” - er ikke noget, vi bare siger. Det er måden, vi arbejder på.

Ring og lad os tale om mulighederne
Lyder det som noget for dig, er du meget velkommen til at ringe til forretningschef Lene Holst Kjærgaard på tlf.: 2128 7303 eller forretningschef Michael Rasmussen på tlf. 2171 2316. Du er selvfølgelig også velkommen til at søge jobbet direkte og online her på niras.dk ved at klikke på linket ”Ansøg”.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder