Jobbet "Projektchef med ansvar for elektrificeringen på strækningen Ringsted - Holeby" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Banedanmark gennemfører i disse år en elektrificering af de største strækninger af det danske jernbanenet. Elektrificeringen vil gøre den danske jernbane grønnere ved at muliggøre overgangen fra dieseldrevne til elektriske tog. Elektrificeringen gennemføres i totalentreprise af et konsortium bestående af Aarsleff og Siemens.

Udrulningen af elektrificeringen sker etapevis for de forskellige strækninger. Første etape af strækningen fra Ringsted til Holeby er allerede i gang og under udførelse, mens de næste etaper er under planlægning og forventes at skulle gennemføres i de kommende år. Samtidig med elektrificeringen gennemføres en væsentlig opgradering af jernbane med etablering af dobbeltspor, ombygning af nye broer, etablering af ny Storstrømsbro samt etablering af nyt signalsystem.

Vi søger derfor en stærk projektchef, som kan stå i spidsen for udrulningen af elektrificering på strækningen Ringsted - Holeby i stor koordinering med de øvrige projekter.

Du bliver ansat i sektion Anlæg i Elektrificeringsgrammet. Vi er cirka 20 medarbejdere i sektionen, og vi værdsætter en høj faglighed kombineret med gensidig hjælpsomhed.

Du får arbejdssted i København.

Projektoverblik og tæt samarbejde med mange interessenter
Som projektchef i Elektrificeringsprogrammet har du ansvaret for udrulning af elektrificeringen på strækningen Ringsted til Holeby fra planlægning til udførelse og aflevering. Du har det overordnede økonomiske, tidsmæssige og kvalitetsmæssige ansvar, så projektet kan afleveres til tiden med rette kvalitet og indenfor anlægsbevillingen.

Du varetager den daglige kontakt med totalentreprenøren, koordinering af alle interne leverancer såsom projekteringsledelse, CSM, ekspropriering, BPU arbejder mv. Da elektrificeringen indgår som en del af Ringsted-Femern Banen, vil også varetage den daglige kontakt og koordinering til Ringsted-Femern Banen. Du kommer også til at håndtere eksterne interessenter, herunder Banedanmarks øvrige projekter på strækningen.

Bundsolid og løsningsorienteret projektchef
Vi forestiller os, at du er uddannet ingeniør eller har en anden akademisk uddannelse, som er suppleret med en solid erfaring indenfor projektledelse, planlægning og koordinering af komplekse projekter. Det er vigtigt, at du har indgående kendskab til anlægsbranchen. Erfaring med jernbaneprojekter og især elektrificeringsprojekter vil være en klar fordel.

Det vil ligeledes være en fordel, hvis du har en projekt- eller programledelsescertificering og kendskab til PRINCE2.

Du skal være i stand til at indgå i konstruktiv dialog med mange forskellige eksterne og interne interessenter, og du skal derfor være god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk. Du skal trives med at skabe værdiskabende relationer til samarbejdspartnere og kolleger.

Som person er du selvkørende, energisk og vedholdende over for alle interne og eksterne interessenter, og du formår at understøtte både projektet og ledelsen, så de rigtige beslutninger kan træffes på de rigtige tidspunkter. Derudover er det afgørende at du trives i et til tider hektisk miljø og at du holder overblikket selv med mange uafklarede spørgsmål.

Løn
Du ansættes i forhold til AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere, så kontakt anlægschef Erik Dal. Send os din ansøgning og dit CV snarest muligt, idet vi løbende indkalder til samtale.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” og følger instruktionerne.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.