Jobbet "Projektchef" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at fremme en levende bygningskultur og har du stærke kompetencer inden for arkitektur og byggeri? Så er denne stilling som projektchef hos Realdaia Filantropi måske noget for dig!

Realdania er en forening, der arbejder for at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø. Hvert år støtter vi flere hundrede projekter inden for det byggede miljø over hele landet - fra domkirkepladsen i Ribe, et nyt teater i Vendsyssel, til Royal Arena i København.

 Jobbet som projektchef 
Som vores nye kollega i Realdania Filantropi, bliver du en vigtig del af dette arbejde og får rig lejlighed til at sætte dine stærke faglige kompetencer, inden for udviklingen af det byggede miljø, i spil.

Du vil blive en del af fagteamet Bygningskultur og udvikling af steder og som projektchef vil du især få ansvar for en række af vores store byggeprojekter, der understøtter vores filantropiske mål om at fremme en levende bygningskultur og fremme stedbundne potentialer over hele landet.

Arbejdet er meget varieret og omfatter blandt andet udvikling og gennemførelse af analyser og forundersøgelser, behandling af henvendelser og ansøgninger, tilrettelæggelse, udvikling og implementering af projekter, kampagner og initiativer i samarbejde med interne og eksterne partner samt formidling til offentligheden og til faglige miljøer om projekternes resultater.

Opgaverne vil blandt andet være at:

  • Modne nye, større byggeprojekter af lokal, regional og national betydning i partnerskaber med mange aktører. Det kan fx være kommuner, kulturinstitutioner, foreninger, fonde og rådgivere. Her vil din rolle være at støtte projektejerne i at udvikle bæredygtige, nytænkende projekter med høj arkitektonisk kvalitet. Det kan være ved at tilknytte relevante rådgivere, sparring om organisering, finansiering og forretningsplaner m.v. 
  • Have ansvar for en portefølje af projekter der modtager støtte fra Realdania - fra dialog og faglig sparring med ansøger, til indstilling til bevilling og støtte til projektejere under gennemførelsen, så den høje kvalitet sikres. 
  • Medvirke til at udvikle og implementere nye initiativer og kampagner samt sikre, at vores indsatser er aktuelle og dagsordensættende. 
  • Holde dig ajour med udviklingen inden for fagområdet - samfund, politikker, tendenser, dagsordener og ny forskning. 
  • Levere faglig sparring på tværs af teams, afdelinger og datterselskaber. 
  • Være en vidende og imødekommende repræsentant for Realdania i samarbejde med eksterne og interne partnere og løbende opbygge og vedligeholde relevante faglige netværk og samarbejdsrelationer. 

Der må forventes nogen rejseaktivitet, svarende til 4-8 dage om måneden.

Din profil
Du har en relevant akademisk uddannelse og solid erfaring (10-15 år), gerne fra flere typer af organisationer. Det kunne bl.a. være fra en rådgivervirksomhed, statslig organisation eller lignende.

Vi forestiller os at du:

  • Har solid erfaring i bygherrerollen, opnået fra en bygherreorganisation, som bygherrerådgiver, projekteringsleder eller lignende. 
  • Har dyb viden om byggeriets faser, processer og aftaleforhold, borger- og brugerinddragelse, m.v.  
  • Har stærk interesse for det byggede miljø: arkitektur, landskabsarkitektur, bygningskultur og byplanlægning. 
  • Er hurtig til at sætte dig ind i nye problem- og fagfelter, analytisk stærk og evner at fastholde det store billede samt prioritere. 
  • Er stærk i projekt- og porteføljeledelse, har dokumenteret erfaring med at sikre fremdrift, resultater og god stemning i projekter med mange interessenter, internt og eksternt. 

Vi vægter desuden at du:

  • Har gode samarbejdsevner. Samarbejde er en central del af vores filantropiske arbejdsform. Vi tror på, at partnerskaber med de rigtige aktører omkring et problem giver de bedste, mest forankrede og mest effektfulde løsninger. Derfor vægter vi, at du er god til at opbygge relationer, har et stærkt netværk og et skarpt blik for roller og kompetencer. 
  • Er initiativrig og arbejder selvstændigt med sans for både de strategiske og operationelle aspekter af en opgave og med fokus på at levere resultater effektivt. 
  • Har "politisk tæft" og forståelse for arbejdsgange, kompetencer og processer, både internt og eksternt. 
  • Er dygtig til at formidle skriftligt og mundtligt til mange forskellige aktører. Hvad enten du skriver til bestyrelsen, deltager i en styregruppe, taler med pressen eller holder foredrag på en konference. 
  • Har en gennemslagskraftig, faglig og diplomatisk fremtræden i dialog- og mødesammenhænge. 
  • Er fagligt nysgerrig og iderig. 
  • Behersker engelsk i skrift og tale. 

Du tilbydes et spændende job, hvor du har stor indflydelse på dit arbejde og hvor du kan brænde for den gode sag. Du bliver en del af Realdania Filantropi, i alt 20 medarbejdere, der arbejder i et uformelt miljø, der er fokuseret på tværfaglighed, kvalitet og udvikling. Herudover får du et tæt samarbejde med en lang række dygtige og dedikerede kollegaer på tværs af hele Realdania.

Yderligere info
For yderligere information om Realdania besøg www.realdania.dk

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte konsulent Christian Bonde, KAR+CO, på telefon 4027 5900.

Ansøgning og frist
Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV via ansøgningsknappen "Ansøg" her på siden.

Vi skal have din ansøgning senest den 6. april - men gerne tidligere. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder