Jobbet "Projekt- og forretningssupport for afdelingsdirektør inden for byggeri" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Ønsker du at sætte din indsigt i succesfuld projektledelse af totalentrepriser i spil på en ny måde? Motiveres du af at kunne sætte dit præg på udviklingen af en afdeling og et forretningsområde i vækst? 
 
I de sidste par år har vores forretningsområde byggeri været i enorm vækst. Afdelingen for byggeprojekter i Jylland og på Fyn har mere end 50 kolleger, der løser vores brede projektportefølje bestående af både små, mellemstore og store byggeprojekter. Vi har nu brug for en support til at hjælpe afdelingsdirektøren og organisationen med at sikre udviklingen i området, optimere processer og værktøjer samt økonomistyringen. Er det dig? 
 
En bred rolle tæt på beslutningerne 
Du får en ansvarsfuld og alsidig rolle, hvor du vil arbejde tæt sammen med afdelingsdirektøren omkring den strategiske videreudvikling herunder organisationsudvikling og ressourcestyring. Du vil både skulle skabe et grundlag for beslutninger, facilitere workshops og fungere som den betroede sparringspartner i forhold til at skabe retning for afdelingen. 
 
Du vil desuden også blive inddraget som støtte i salgsprocessen og udformningen af tilbud med henblik på hele tiden at højne niveauet. 
 
Tæt på projekterne som sparringspartner 
På daglig basis vil driften af afdelingen også være en del af dit arbejdsområde. Vi forestiller os fx, at du igennem et fortroligt forhold til vores projektledere kan styrke dem igennem sparring og coaching, ligesom du også vil blive involveret i kontrakter med samarbejdspartnere og underentreprenører samt assistere ved indkøb af entrepriser. 
 
Generelt ønsker vi også en person, der har lyst til at være mentor for nye sektionsingeniører og kan være med til at styrke dem ledelsesmæssigt og føre kulturelle værdier og fokuspunkter videre.  
 
Optimering af rapportering 
I tæt samarbejde med projektchefer og projektledere får du ansvaret for at sikre en retvisende økonomirapportering herunder skabe overblik på afdelingsniveau. Ligesom vi gerne vil have, at du arbejder med processen for sagsrapportering for hele tiden at sikre, at den er så gennemsigtig og informativ som muligt. I arbejdet med det økonomiske aspekt har vi et team af business controllere, som du kan sparre med og få hjælp til at udarbejde nye værktøjer igennem mv. 
 
Er du vores nye kollega? 
Du bliver en del af de fleste aktiviteter i afdelingen både på et strategisk og operationelt niveau, hvorfor en solid baggrund fra og forståelse for bygge- og anlægsbranchen og byggeprojekter, projektledelse og den økonomisk side af projekter vil være afgørende for at skabe resultater i stillingen. Vi forventer, at du i rollen som sparringspartner hurtigt kan skabe dig overblik over projekter og gå ind i diskussionen omkring udviklingsområder og optimeringsmuligheder. Juridisk indsigt i den byggetekniske del vil være en fordel for dig. 
 
På grund af din rolle som sparringspartner både i lederteamet og på projektniveau, vil det være centralt, at du forstår at skabe tillidsfulde relationer og sætte din viden i spil på den rette måde. Din analytiske sans og metodiske tilgang i opgaveløsningen vil både komme frem i det strategiske arbejde og i dit arbejde med afdelingens økonomi. Vi ser dig som en uvildig sparringspartner på mange centrale emner for afdelingen, hvorfor din evne til at formidle information vil være afgørende, herunder også din forståelse og øje for forandringsledelse. 
 
Lyder det som noget for dig? 
Du er velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Ulrik Therkilsen på 4033 8183 for yderligere oplysninger. 
 
Klik på Søg stillingen for at sende din ansøgning. 
 
Vi skal have din ansøgning senest søndag den 7. oktober 2018.  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder