Jobbet "Project Manager til DEAS Asset Management" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Brænder du for projektledelse af nybyggeri og renovering, og har du lyst til at bringe dine stærke kompetencer inden for dette felt i spil i en virksomhed i rivende udvikling?

DEAS Asset Management er en del af DEAS-koncernen, Danmarks førende ejendomsforvaltningsselskab, og inde i en spændende udvikling, hvor vi bl.a. udvider med nye forretningsområder i Norge, Sverige og Finland. Vi søger derfor en nysgerrig og ambitiøs projektleder, der har mod på nye udfordringer og vil være en del af vores team på hovedkontoret på Frederiksberg.

Passioneret team med høje ambitioner
Du bliver en del af vores voksende udviklingsteam, som ud over dig består af 8 passionerede kolleger med høje ambitioner. Vores team er sammensat af mange forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, vi har forskellige kompetencer og er specialiserede inden for forskellige områder. Men fælles for os alle er, at vi har fokus på kunden og opgaven, har god kommerciel forståelse og er nysgerrige og dygtige til at identificere udviklingspotentialer - og kvalificeret til at føre projekterne fra A til Z.

Se og læs om nogle af vores spændende projekter, f.eks. Nyt liv i den gamle Hellebæk Klædefabrik og andre cases.

Hos os får du et job med masser af udfordringer og muligheder for at skabe spændende resultater med ansvaret for selvstændig projektledelse af større ombygninger, renoveringer og nybyggeri i tæt samarbejde med Developer og Asset Manager kollegaerne.

Dine arbejdsopgaver bliver bredt funderet men med hovedfokus på:

  • Projektledelse A-Z
  • Forhandling af kontrakter med rådgiver og entreprenører, økonomi og kundekontakt
  • Myndighedsdialog om principielle tilladelser og byggetilladelser
  • Planlægning og sikre et godt samarbejde med rådgivere og interne ressourcer.
  • Tidsplaner, budgetter og kvalitet i leverancen, herunder ressource management
  • Risikostyring, dokumentation og rapportering

Ambitiøs projektleder, der vokser med opgaverne
Det vigtigste for dig er, at dine projekter bliver færdige som aftalt. Du ved, hvad der skal til, og du håndterer udfordringer professionelt. Du har højt humør og gå på mod, arbejder med det store overblik og kan holde hovedet koldt, også når der er pres på. Du har et godt samarbejde med dine kollegaer med gensidig respekt, fordi du har styr på dit projekt og er god til at kommunikere åbent og direkte. Sidst men ikke mindst forstår du at begå dig blandt alle byggeriets parter.

Vi lægger vægt på, at du er resultat-, kunde- og forretningsorienteret, kan tænke alternativt og agere proaktivt. Yderligere forventer vi, at du har en relevant uddannelse og en vis erfaring med projektledelse af byggeri, gerne med bred erfaring inden for renovering og nybyggeri - boliger, erhverv og logistik, og har minimum 5 års dokumenteret erfaring.

Du brænder for projektledelse og byggeri, gerne ejendomsudvikling med værdiskabelse, og har en vis erfaring med:

  • Renovering og/eller nybyggeri
  • Forhandling og projekteringsledelse
  • Kontraktforhandling og styring af byggerier inden for flere entrepriseformer
  • Økonomistyring
  • Høj faglighed, med kreativt mindset
  • Dansk og engelsk på forhandlingsniveau

Har du tidligere erfaring inden for Asset Management eller Projektudvikling, er det en fordel, men ikke et krav.

Sammen står vi stærkere
Vi tilbyder et spændende job i et dynamisk miljø med en udstrakt grad af frihed under ansvar. Vores team har et godt arbejdsklima, hvor fleksibilitet, team-ånd og variation i opgaverne er i fokus og grundlaget for, at vi trives. Du får passionerede og professionelle kollegaer, der giver dig masser af sparring, for vi er der for hinanden, både arbejdsmæssigt og socialt. Hverdagen er travl, men vi passer på hinanden, og humøret er højt.

Er det noget for dig?
Lyder jobbet interessant, så upload dit CV og motiverede ansøgning senest d. 2. maj 2021. Da vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har den rette kandidat, opfordres du til at sende din ansøgning snarest muligt.

For yderligere information om stillingen kontakt Head of Development, Claus Skytte, csy@deas.dk eller +45 6040 1586.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder. 

DEAS Asset Management
DEAS-koncernen rummer de to datterselskaber DEAS A/S og DEAS Asset Management A/S. DEAS Asset Management varetager DEAS koncernens asset management aktiviteter og tilbyder professionel investeringsrådgivning og imødekommer samtlige af kundernes behov indenfor asset management. DEAS Asset Management er specialiseret i udvikling af ejendomme og ejendomsporteføljer og med lang erfaring med det danske ejendomsmarked og dokumenterede resultater forvaltes asset management-mandater for danske og internationale institutionelle investorer, fonde og familieejede selskaber. Læs mere om DEAS og DEAS Asset Management