Jobbet "Project Manager" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger en dygtig projektleder til at varetage udførelsen af projekter i  både ind- og udland. 

Rohde Nielsen A/S er Danmarks største offshore entreprenør og opererer 40+ skibe  med projekter over hele verden. Vi er en familieejet virksomhed etableret i 1968 med  ca. 500 ansatte og flåden består af sandsugere, gravepramme, grab-skibe, fallpipe  skibe, splitpramme, spandkædemaskiner, slæbebåde, pumpestationer og pejlebåde.  Vi beskæftiger os med arbejder på eller i havbunden med ydelser såsom: 

  • Udgravninger til offshore installationer fx havvindmøllekabler 
  • Installation af sten fx til erosionsbeskyttelse af offshore fundamenter og vindmøller - Udgravninger/opfyldninger til infrastruktur fx bro-caissoner eller molehoveder - Uddybninger af havne og sejlrender 
  • Opfyldninger til landudvidelser 
  • Strandfodring for kystbeskyttelse 

Vores kunder omfatter fx havne, hovedentreprenører, myndigheder, energiselskaber og  internationale kabel-producenter. 

Som projektleder hos Rohde Nielsen A/S skal du være god til at forene teori og praksis.  Vi forventer at du: 

  • har minimum 3 – 5 års erfaring fra bygge- eller anlægsbranchen, helst fra en maritim  vinkel 
  • kan formulere dig professionelt i skrift og tale på dansk og engelsk, kan håndtere større skriftlige   dokumentpakker og har en bred forståelse for gængse IT-værktøjer 
  • er driftig, selvstændig og glad for at tage ansvar – også når tingene brænder på - er dygtig til at kommunikere på tværs af brancher, kulturer og professioner og føler dig til rette i en   funktion, hvor du er bindeled mellem mange interessenter 
  • interesserer dig for de praktiske og udførelsesmæssige sider af et offshore byggeri og synes at   arbejdende skibe, offshore og marine konstruktioner er spændende  
  • er mobil og indstillet på at have din daglige gang på havne/kyster i Danmark og udland - forstår at et offshore byggeri ikke er en 9 - 5 aktivitet 

Arbejdet vil medføre rejseaktivitet i forbindelse med møder, besigtigelser og naturligvis projekt udførelse. Du vil i høj grad selv skulle planlægge din hverdag i sammenhæng med projektets krav,  stadie og aktiviteter. 

Det er altid en fordel at kunne begå sig i teoretiske diskussioner men du kommer ikke til at regne  kystmorfologiske sedimentmodeller hos os. Til gengæld skal du have et skarpt øje for de praktiske  aspekter, grænseflader, kommunikation, dokumentation, økonomi, underentreprenører, kontrakter,  tid og aftaler. 

Vi har adresse i Nyhavn i det centrale København, men du må forvente, at en del tid foregår ude på projekterne. 

Interesseret? Søg på rohde-nielsen.dk/karriere 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.