Gå til hovedindhold
Jobbet "Project Manager" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Projektleder til Global Engineering
Brænder du for alsidige opgaver, og har du interesse og respekt for tekniktunge bygninger med høje krav til renhed og hygiejne, så skal du sætte kaffekoppen fra dig og læse denne tekst.

Chr. Hansen A/S i Hørsholm søger en projektleder til Global Engineering, hvor din rolle som bygherre udvikles. I Global Engineering kommer du til at arbejde med varierende projektopgaver på alle niveauer. Fx kan du en formiddag være med til at kvalificere kontraktmateriale med eksterne advokater, dernæst holde et frokostmøde med Chr. Hansens driftsafdeling vedrørende en kommende performance test og commissioning-proces, for endelig at afslutte arbejdsdagen med et bygherretilsyn af en nyetableret støvvæg i forbindelse med renovering af et mikrobiologisklaboratorium i Hørsholm. 

Global Engineering har foruden arbejder i Hørsholm også aktiviteter i andre dele af Danmark og i verden. 

Dine arbejdsopgaver
Du får ansvaret for at gennemføre investeringsprojekter i Chr. Hansens hovedkvarter, i Hørsholm, med fokus på byggeri samt etablering og renovering af tekniske installationer - store projekter såvel som helt små opgaver. 

Ved større projekter skal du arbejde sammen med vores brugere, dine kolleger i Global Engineering samt eksterne arkitekter, ingeniører, andre rådgivere og entreprenører. Ved mindre projekter er det måske kun dig som driver et projekt fra start til slut. 

Herudover vil du få til opgave at samle og sikre Chr. Hansens eksisterende viden om bygningsmassen, og derfra udarbejde en teknisk designmanual hvor standarder for ventilation, kabling mv. er beskrevet.

Du får også ansvaret for, at byggeprojekter i Hørsholm overdrages til drift på bedst mulig måde. Dette gør du via dine tidligere erfaringer med performance-test og velplanlagte commissioning-processer for at kunne overdrage til drift med succes.

Dine kvalifikationer
Du er maskinmester, ingeniør, bygningskonstruktør eller har en relevant uddannelse med projektledererfaring. Du har et bredt kendskab og viden omkring byggeri og tekniske installationer samt erfaring med IKT, performance-test og commissioning. Du har erfaring med planlægning, projektering og udførelse af laboratorier, mejerier, renrum eller lignende teknisk tunge byggerier med strenge krav til renhed og hygiejne. 

Du arbejder selvstændig og struktureret og udviser initiativ og handlekraft, samtidig med, at du trives i et uformelt og tværfagligt miljø, hvor du har ansvaret for at samle trådene. Det forventes endvidere, at du kan arbejde selvstændigt med dine opgaver og, at du samtidig kan arbejde i brede teams, og magte at navigere mellem mange interessenter med, til tider, divergerende holdninger.

Endelig er det en fordel, hvis du kan dokumentere erfaring inden for flere af følgende områder: Byggeledelse, sikkerhed og miljø i relation til byggeprojekter, AutoCad/Revit, renrum, laboratorier, mejerier, hygiejnisk design og bygninger, ventilation, køle/fryserum, forsyningsanlæg, gældende lovgivning og regulativer med reevans indenfor byggeområdet. 

Du er god til engelsk i skrift og tale. 

Om afdelingen
Du vil blive kollega til én senior project manager i Hørsholm og referere til Program Director Ronan O´Reilly. Dertil vil du have tæt kontakt til head of facility management i Hørsholm. 

Global Engineering gennemfører projekter på vores administrations-, forsknings- og produktionsfaciliteter indenfor vores kernekompetencer: Byggeri, procesanlæg, automatik og production IT. Derudover bidrager vi med vigtig ekspertise bl.a. ved udførelse af feasibility studies, masterplaner og projektoplæg. Vi er en velfungerende afdeling med i alt 80-100 kolleger i henholdsvis Danmark, Frankrig, Tyskland, USA og Sydamerika. 

For mere information og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Program Director Ronan O`Reilly på tlf. +45 2311 8245.

Søg stillingen ved at trykke "Ansøg"

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.