Gå til hovedindhold

Samarbejde mellem funktioner
Vi søger en dygtig person til gennemførelse af rørentrepriser i forbindelse med vores store, internationale projekter. Du vil indgå i et bredt samarbejde på tværs af afdelinger og grænser, og især med kollegaer internt i afdelingen og med vores engineeringkollegaer i Indien. Samtidig har du en nøgleposition i samspillet mellem projektledere, sælgere, supervisorer og teknikere m.fl., samt ansvar for kvalitet, design og udvikling. Du indgår i teamet til afvikling af projekterne og vil samtidig være CAD-administrator for vores tegneprogram (PLANT/Vault), hvor du skal sikre den fremtidige udvikling, samt være superbruger i vores ERP-system, som anvendes i forbindelse med afvikling af vores projekter.

Blandt dine vigtigste arbejdsopgaver kan nævnes:

  • Planlægning/koordinering og eksekvering af rørprojekterne
  • Design og konstruktion af rørsystemer
  • Udarbejdelse og vedligehold af designmanual, samt anlægsdokumentation
  • Samarbejde med indkøbs- og produktionsafdelinger om styklister og produktionsgrundlag samt udvælgelse af komponenter og leverandører
  • Udarbejdelse af tilbud og standarder for tilbud
  • Udvikling af eksisterende og nye løsninger
  • CAD-administrator og IT-superbruger for systemerne
  • Du skal forvente op til 20 rejsedage om året.

Værktøjskassen
Vi forventer, du er ingeniør/maskinmester eller lignende med erfaring i rørprojekter, og at du kan være et stærkt bindeled mellem kunde og myndigheder. Du har overblikket i planlægningen af projekteringsaktiviteterne, så du til enhver tid kan sikre, at den pågældende entreprise gennemføres til aftalt tid, kvalitet og økonomi. Det kræver blandt andet, at du er dygtig til at kommunikere, både i skrift og tale. Samlet kan man sige, at du er en stærk organisator, der brænder for det, du har med at gøre, og derfor virker overbevisende og sælgende. 

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til gas-/olieindustrien, og du må meget gerne have en håndværksmæssig uddannelse bag dig.

Blandt dine vigtigste egenskaber og kvalifikationer er:

  • Erfaring med ERP-system, tegning af rørsystemer i PLANT eller lignende, samt generelt er en rutineret IT-bruger (MS Office)
  • Kendskab til afholdelse af HAZOP
  • Kendskab til standarder og normer indenfor rør
  • Du er målrettet, struktureret og selvstændig
  • Du er videbegærlig og har en høj arbejdsmoral
  • Du har erfaring fra internationale sammenhænge og behersker dansk og engelsk i skrift og tale

Kosan Crisplant er en virksomhed med stærke værdier, og det er vigtigt for os at finde den rigtige person til stillingen og til afdelingen. Du skal have gode samarbejdsevner med folk på alle niveauer, have stærke interkulturelle kompetencer og sætte pris på samarbejde med kolleger og kunder med forskellig baggrund og kultur. Vores arbejdsmiljø er præget af frihed under ansvar, og det er derfor vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, selv opsøge information og træffe de nødvendige beslutninger.

Vi tilbyder
Et spændende og varieret job i et uformelt arbejdsmiljø præget af humor og engagement. Vi tager godt imod vores nye medarbejdere og leder dem igennem et grundigt intro-forløb, så de hurtigt føler sig som en del af fællesskabet og kan bidrage fagligt til vores fortsatte udvikling. Vi tilbyder gode faglige og personlige udviklingsmuligheder og støtter videreuddannelse. Pakken indeholder endvidere en række attraktive personalegoder, herunder pensionspakke, sundheds- og ulykkesforsikring, sund og velsmagende frokostbuffet, samt diverse tilbud inden for indkøb, fitness, massage o.a.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

location_on
Arbejdssted
Århus N
keyboard_arrow_up
Startdato
08. januar 2018
keyboard_arrow_down
Slutdato
07. februar 2018
phone
Kontakt
Lars Poulsen
Tlf.: 2428 5048
work
Type
Fastansættelse

Jeg er interesseret


Vis din interesse for dette job ved at udfylde og indsende denne formular.


Jobfinder deler kun dine oplysninger med ansættende virksomhed, som kan kontakte dig for en uforpligtende samtale, hvis dine kvalifikationer passer til jobbet.

Når du trykker send, accepterer du samtidigt vores Brugerbetingelser
Hvis du ikke allerede har en konto på Jobfinder, opretter vi automatisk en for dig. Du modtager en email med flere oplysninger.