Jobbet "Programleder for studenterrettet innovation og entreprenørskab" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Programleder for studenterrettet innovation og entreprenørskab ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet 1008771

Vil du være med til drive aktiviteter, som kan styrke de studeredes motivation, evner og muligheder inden for innovation og entreprenørskab? Så er stillingen som programleder muligvis noget for dig.

Ingeniørhøjskolen har to studenteriværksættermiljøer i tæt tilknytning til de ingeniørfaglige miljøer på henholdsvis Navitas og Katrinebjerg. I tilknytning til studenteriværksættermiljøerne tilbydes de studerende gennem Start Up Factory mulighed for at få indsigt i og arbejde med iværksætteri. Enten som en integreret del af deres diplomingeniøruddannelse via iværksætterpraktik eller som extra-curriculære aktiviteter (Discovery og Biz Lab).

Ingeniørhøjskolens studenteriværksættermiljø på Navitas er en videreførelse af studenteriværksættermiljøet etableret under projektet NSI (Navitas Science and Innovation). Sammen med de øvrige studenteriværksættermiljøer ved Aarhus Universitet indgår Ingeniørhøjskolen desuden i projektet Entreprenørskab i Uddannelse (EiU), som går på tværs af de videregående uddannelsesinstitutioner i regionen. 

På Ingeniørhøjskolen er studenteriværksættermiljøet samlokaliseret med de laboratorier, der er tilknyttet ingeniøruddannelserne på Navitas og Katrinebjerg. I laboratorierne XLAB, Engineering Holodeck og ORBIT Lab har de studerende adgang til et kreativt udviklingsmiljø direkte knyttet til diplomingeniøruddannelserne.

Vi søger fra 1. januar 2019 en programleder til at varetage den daglige drift samt udvikling af Ingeniørhøjskolens studenteriværksættermiljøer og tilknyttede Start up Factory-aktiviteter. I stillingen er der ligeledes fokus på at skabe synergi og sammenhæng mellem aktiviteterne på de to lokationer. Ved hjælp af egne kompetencer inden for innovation og entreprenørskab og i samarbejde med eksterne fagpersoner er det programlederens opgave at sikre gennemførsel af aktiviteterne.

Opgaverne omfatter

Drift:

  • Daglig koordinering og kommunikation af Start Up Factory.aktiviteterne.
  • Koordinering af afvikling af workshops (10 til 12 pr. semester), hvor de studerende får viden og værktøjer til brug af succesfuld virksomhedstablering (økonomi, forretningsmodeler, jura, etc.) med ad hoc inddragelse af eksterne partnere.
  • At give sparring og vejledning til studenteriværksætterne med ad hoc inddragelse af eksterne eksperter og rådgivere.
  • Afholdelse af opfølgnings-/gate-møder med studenteriværksætterne.
  • Opbygning og fastholdelse af netværk for fagpersoner/kompetencenetværk, som kan bistå med faglig vejledning af studenteriværksætterne.

EiU- Projekt:

  • Koordinering af Ingeniørhøjskolens aktiviteter samt aktivt medvirke til koordinering af aktiviteter under EiU-projektet på tværs af projektpartnerne.'
  • Opfølgning på og afrapportering af Ingeniørhøjskolens aktiviteter relateret til EiU-projektet.
  • Rekruttere studenteriværksættere gennem udbredelse af kendskab til og motivation for aktiviteterne.
  • Tovholder for og facilitator af Innovations Camps.

Udvikling:

  • Videreudvikling af Start Up Factory-tilbud.
  • I tæt dialog med Ingeniørhøjskolens uddannelser være tovholder for udvikling og eksekvering af tværdisciplinære undervisningsforløb inden for entreprenørskab i teknologibaserede uddannelser.

Forventninger til dig 
I Startup Factory tager vi afsæt i et teoretisk grundlag fra primært Lean Startup metoden, og vi faciliterer iværksætterne ud fra et grundlag, hvor deres faglighed i høj grad inddrages.
Stor viden om iværksætteri er et must i stillingen. Konkret erfaring som iværksætter er en fordel, men ikke et krav, ligesom det vil være en fordel, hvis du har arbejdet med innovation i en erhvervsmæssig sammenhæng.

Du skal have erfaring med brug af Business Model Canvas, Lean StartUp og afvikling af undervisningsforløb, workshops samt facilitering inden for innovation og entreprenørskab.

Du skal hurtigt kunne sætte dig ind i komplekse sammenhænge og have en teknisk forståelse. Du trives i samarbejde med studerende, undervisere og forskere, og du færdes hjemmevant i et miljø præget af ingeniørfaglighed og teknologi uden nødvendigvis selv at være ingeniør.

Du er en god inspirator med stor menneskeforståelse, og du hjælper iværksætterne videre, også når det er svært. Du ved, hvornår du skal indhente eksperter og eksterne rådgivere for at give iværksætterne den bedste viden.

Som person er du udadvendt og god til at kommunikere. Du arbejder struktureret og trives med at holde mange bolde i luften. Du arbejder selvstændigt, men trives også i samarbejde med andre.

Ansættelsessted
Du ansættes på Aarhus Universitet, Ingeniørhøjskolen med reference til direktøren.
Arbejdssted er Navitas, Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus C. Men der vil også være aktiviteter på Ingeniørhøjskolens øvrige lokationer.

Ansøgning
Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til direktør Conni Simonsen, csi@ase.au.dk eller mobil 4189 3010.

Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation. 

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge. 

Ansøgningsfrist
Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest: 28.10.2018 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder