Jobbet "Programansvarlig for projektportefølje om fremtidens energilagring" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kan du håndtere koordinering og projektledelse af komplekse og innovative projekter? Og vil du samtidig gerne bidrage til at accelerere den grønne omstilling af vores energisystem? Så er det nyoprettede job som programansvarlig måske noget for dig. 

Som programansvarlig arbejder du på tværs af vores strategiske udviklingsprojekter inden for storskala energilagring, herunder såvel brint-, luft- og CO2-lagring, Du får stor indflydelse og et bredt tværfagligt netværk. Vi er en virksomhed med korte beslutningsveje, så du får muligheden for at sætte et markant præg på vores fremtidige forretning.

Du kan se frem til et meningsfuldt job, hvor du spiller en helt central rolle i at nå de ambitiøse målsætninger for den grønne omstilling og er garanteret muligheden for at udfolde dit potentiale. Samtidig bliver du en del af et fagmiljø, hvor det kommercielle og det tekniske går hånd i hånd.

Koordinering af projekter på tværs af GSD

Gas Storage Denmark (GSD) er en del af Energinet-koncernen, og er dermed en statsejet virksomhed, som forvaltes på markedsvilkår. Som resten af Energinet arbejder vi overordnet for at fremme den grønne omstilling i Danmark, og for at det sker på en både sikker og effektiv måde. 
Storskala-energilagring i undergrunden er en fascinerende teknologi, der har en central rolle i at sikre forsyningssikkerhed og effektivitet i et tiltagende komplekst energisystem, og som derfor har et stort potentiale for den grønne omstilling i Danmark. Den teknologi og de assets, som GSD råder over, skal sættes i spil på en måde, der fastholder og understøtter forsyningssikkerheden, samtidig med at de kan accelerere den grønne omstilling. 

Som programansvarlig sikrer du koordinering af vores projekter på tværs af GSD. Dette gælder både for vores flagskibsprojekter inden for brint- og CO2-lagring, men også andre større og mindre projekter på tværs af virksomheden. Dine konkrete arbejdsopgaver omfatter at: 

  • Være programleder for flagskibsprojekter inden for brint- og CO2-lagring 
  • Sikre udfærdigelse af business cases for både større og mindre projekter 
  • Rapportere på økonomi, ressourcer og samlet fremdrift for den fælles portefølje
  • Lede mindre projekter
  • Koordinere ressourcer mellem Energinet og GSD
  • Koordinere projektressourcer internt i GSD

Du bliver en del af afdelingen Asset Operations and Construction, som er asset-ejer og bygherre for GSD’s projekter, og du refererer direkte til vores COO.

Erfaren projekt- eller programleder fra teknisk industri

Du har projekt- eller programledererfaring fra teknisk industri - og meget gerne fra procesanlæg. Du har samtidig erfaring med udbud/indkøb, ligesom du ideelt har arbejdet med at udfærdige business cases og estimere ressourcebehov. Sprogligt behersker du dansk og engelsk i skrift og tale.

Som person er du løsnings- og forretningsorienteret, ligesom du er teknisk nysgerrig og har en struktureret tilgang til koordinering af aktiviteter i en ofte travl hverdag. Samtidig er du god til at opbygge tætte samarbejdsrelationer både internt og eksternt, og du evner løbende at allokere ressourcer, hvor behovet er størst. 

Praktiske forhold

Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Du får derfor tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads for at kunne afveksle bedst muligt med at være på kontoret og hjemme. Din nye arbejdsplads er på vores kontor ved gaslageret i Stenlille. Du forventes også at være 2-4 dage om måneden på vores kontor ved gaslageret i Lille Torup (ved Viborg), ligesom der kan være møder på Energinets kontorer i Ballerup og Fredericia.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”ansøg job”, så vi har den senest 10. august 2022. Vi forventer at holde samtaler 15. og 16. august (1. samtale online) og 25. august (2. samtale i Stenlille). Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte COO Martin Christensen på telefon 29 31 10 64. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.gasstorage.dk samt om vores brintprojekt, Green Hydrogen Hub, på www.greenhydrogenhub.dk.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

Gas Storage Denmark A/S ejer og driver de to underjordiske gaslagre i Danmark. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker. Læs mere på vores hjemmeside www.energinet.dk.