Jobbet "Professor i bygningskonstruktioner og byggeteknik" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi har behov for en mere bæredygtig udvikling inden for arkitekturen, og spørgsmål relateret til bygningskonstruktioner, materialekendskab, montage og bygningsdetaljer kommer til at spille en vigtig rolle for arkitekter i fremtiden. Dette professorat skal bidrage til at opfylde skolens ambitioner om at være en vigtig stemme og inspirator for udviklingen af det 21. århundredes bygningskultur.

Er du visionær og passioneret i dit arbejde, kan du bidrage til at styrke bygningsteknologiens placering inden for skolens forsknings- og undervisningsmiljø og samtidig formidle din viden med gennemslagskraft både internt og eksternt, så send os din ansøgning.

Vi ønsker stillingen besat fra den 1. august 2022 eller hurtigst muligt derefter.

Om stillingen

På Arkitektskolen Aarhus har vi en stærk akademisk tradition for forskning og undervisning, som kombinerer arkitektur og teknologi. Vi har en stærk digital dagsorden, værkstedsfaciliteter i verdensklasse og et klart fokus på at inkorporere praksisorienterede ’hands-on”-eksperimenter både i forskning og undervisning.

Som professor i bygningskonstruktioner og byggeteknik vil du skulle bidrage til at udvikle det byggetekniske felt på skolen med fokus på bærende konstruktioner, materialer, bygningskomponenter og detaljer.

Du vil bidrage til at udvikle arkitektuddannelsen og sikre de begrebsmæssige, metodiske og praktiske færdigheder, der er nødvendige, for at skolen kan vedblive med at uddanne dygtige arkitekter med en holistisk og stedsspecifik tilgang til materialer og bygningskonstruktioner.

Vi vægter kreativ og innovativ forskning højt, og vi forestiller os, at du skal udvikle undervisningsformer, hvor bygningsteknologi er en central og naturlig del af arkitektuddannelsen.

Professoratet vil omfatte videnskabelig og kunstnerisk forskning, undervisning, akademisk ledelse og administrative opgaver.

Dine opgaver vil omfatte:

  • Udvikling og ledelse af forskningsområder og -projekter inden for bygningskonstruktion og byggeteknik.
  • Deltagelse i udviklingen af et nyt curriculum og visioner for bygningsteknologi i det 21. århundrede.
  • Formulering af ansøgninger om ekstern forskningsstøtte.
  • Forskningskoordinering og -ledelse.
  • Supervision af studerende og ph.d.-studerende.
  • Censoropgaver og eksamination.
  • Deltagelse i relevante råd og udvalg på skolen.
  • Udvikling og pleje af eksterne netværk.

Krav til kvalifikationer

Vi forventer, at du har:

  • En uddannelsesbaggrund som arkitekt, ingeniør eller lignende.
  • En betydelig og original forskningsproduktion på internationalt niveau, kunstnerisk forskning på højeste internationale niveau eller en karrierebaggrund inden for arkitektur- eller ingeniørpraksis – eller et lignende felt – på et højt internationalt niveau.
  • Relevant undervisningserfaring, gode kompetencer inden for samarbejde og pædagogik, et stærkt netværk og en omfattende erfaring inden for fokusområdet bygningskonstruktion og byggeteknik.

Personlige kvalifikationer
Du kan genkende dig selv i det følgende:

  • Du er visionær og passioneret i dit arbejde og i stand til at omsætte dine visioner til konkrete resultater.
  • Du er udadvendt og har fokus på samarbejde.
  • Du ser muligheder snarere end begrænsninger, og du er god til at opstille fælles mål for dit team og motivere dine kolleger.

Ansøgning

Send os din ansøgning med en beskrivelse af dine visioner for forskning og undervisning og for udvikling af stillingens emneområde, samt dine tanker om samarbejde med eksterne vidensmiljøer og interessenter.

Ansøgningen må højst fylde seks A4-sider i alt og kan være på dansk eller engelsk.

Navn, adresse, e-mailadresse og titlen på den stilling, du søger, skal fremgå af første side af ansøgningen.

Desuden skal du uploade følgende dokumenter (som PFD-filer):

  • Eksamensbeviser på master- og ph.d.-niveau
  • Et opdateret CV
  • En portfolio indeholdende udvalgte eksempler på din professionelle, akademiske og/eller undervisningsmæssige praksis (højst 20 MB)
  • Publikationsliste

Læs mere på https://aarch.dk/professor-i-bygningskonstruktioner-og-byggeteknik/

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.