Jobbet "Professionel, imødekommende og engageret markedschef" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Professionel, imødekommende og engageret markedschef med øje for kundernes forventninger og behov

Design Hovedstaden (DHO) er en ny afdeling i vores byggeridivision, Planning & Design. Afdelingen er en sammenlægning af projektledelse og tre fagafdelinger (konstruktioner, el og VVS), og du får mere end 110 dygtige kolleger, der bidrager til en årlig omsætning over 110 mio. DKK og en igangværende portefølje på ca. 300 projekter. Vores kunder kommer fra både det private og det offentlige segment, og projekterne varierer i størrelse fra små renoveringsprojekter til store tværfaglige nybyggerier. 

Afdelingen har netop afsluttet arbejdet med en ambitiøs vækststrategi og vil fremover kunne levere fuldstændigt integrerede ydelser inden for ingeniør- og arkitektrådgivning. Frem mod 2020 forventer vi således også en vækst i afdelingen på lige under 10 % om året, og dette vækstmål skal du være med til at indfri. 

Du refererer til direktør for Design Hovedstaden Anni Schmidt Nielsen. Du bliver en del af ledergruppen i Design Hovedstaden, der ud over dig og direktøren tæller 9 gruppeledere. 

Du skaber gode relationer både udadtil og indadtil
Dine primære ansvarsområder som markedschef i DHO bliver naturligvis salgs- og netværksarbejde i forhold til nye og eksisterende kunder, og du kommer til aktivt at bidrage til den eksisterende business plan samt være med til at præge de kommende markedsstrategier og forretningsudvikling. Du lægger en skarp plan for markedstiltag og kundebesøg, hvilket du koordinerer med lederne i afdelingen, som du har et tæt samarbejde med i hverdagen. Ligeledes er du også dybt involveret i at arrangere kundeaktiviteter og -workshops, samt følger op på vores kundetilfredshed i afdelingen. 

Du er ikke kun god til at skabe relationer udadtil men også indadtil, for det er vigtigt, at dine salgsindsatser er koordineret med øvrige afdelinger i virksomheden. Som en aktiv del af ledergruppen i DHO er du også med til at præge hele afdelingens strategiarbejder - ikke kun på salgssiden. Du er også en aktiv del af tilbudsarbejdet og udviklingen af nye tilbudsstrategier. 

Ovennævnte er også de ting performance i denne rolle måles på: Konkrete salgsmål i forhold til overskudsgrad, markedsandele, kundetilfredshed samt det tværfaglige samarbejde med øvrige afdelinger i Sweco. 

Engageret og resultatorienteret
Vi forestiller os, at du har en uddannelse som ingeniør, bygningskonstruktør, arkitekt eller lignende gerne suppleret med en kommerciel overbygning eller uddannelse i projektledelse. Du har indgående markedskendskab til byggebranchen (gerne fra rådgiversiden) og et godt kundenetværk og erfaring med at have budgetansvar. Derudover har du gerne en baggrund som projektleder og dermed en teknisk indsigt, men det er ikke et krav. 

Som person er du positiv, åben, engageret og resultatorienteret. Du er god til at opbygge og fastholde de relationer, du skaber, og samarbejde og koordinering falder dig helt naturligt. Du arbejder struktureret og tænker altid kommercielt. Du har en udpræget god forretningsforståelse og er en dygtig forhandler. 

Sweco - den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen - fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise - det er en forventning.

Kontaktinformation
Kontakt direktør Anni Schmidt Nielsen på +45 9137 7052, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads.

Brug linket for at sende din ansøgning med relevante dokumenter i dag eller senest 4. november 2018. Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtaler.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder