Gå til hovedindhold
Jobbet "Produktionschef" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Danfysik A/S i Taastrup søger dig, der vil stå i spidsen for vores produktion af både skræddersyede og standardiserede løsninger inden for strømforsyninger og magneter til det globale acceleratormarked. Vi har en stor ordreportefølje, der kalder på øget fokus og effektivitet i produktionen. Du bliver chef for en produktion beliggende i henholdsvis Taastrup og Jyllinge, og samtidig en del af den øverste ledelse i Danfysik med direkte reference til den administrerende direktør. Din primære opgave bliver at videreudvikle og effektivisere Danfysiks produktion fremadrettet - med fokus på god ledelse.

Effektiv produktion og højteknologi
Hos Danfysik producerer vi skræddersyede og standardiserede design. Du bliver chef for 4 mellemledere og godt 37 medarbejdere i produktionen. 

Dine primære opgaver bliver:

  • At sikre implementering og vedligeholdelse af systemer og udstyr, der gør, at produktionen leverer det rette produkt til kunderne.
  • At sikre et kontinuerligt og effektivt flow i produktionen.
  • At bidrage til et godt og tæt samarbejde med de øvrige afdelinger om at levere de rigtige løsninger til aftalt tid. 
  • At få folk med dig og træffe de rigtige beslutninger, som bidrager til den overordnede forretning 
  • At have fokus på medarbejderudvikling og trivsel, samt udvikling af et stærkt fællesskab, hvor alle trækker i samme retning.

Som en del af den øverste ledelse vil du få stor indflydelse på Danfysiks videre udvikling som en af de førende leverandører inden for strømforsyninger og magneter.

Baggrund i ledelse af produktion og procesoptimering
Du er formentlig teknisk uddannet, og du kan dokumentere stor erfaring med ledelse af eller i en produktionsvirksomhed - gerne med både standardiserede og skræddersyede højteknologiske produkter. 

Derudover forventer vi, at du:

  • Er strategisk og forretningsminded i måden du tilgår ledelsen af produktionen. 
  • Har overblik og en stærk sans for effektivisering og procesoptimering
  • Formår at motivere medarbejderne om den fælles opgave. 
  • Er struktureret, vedholdende og fungerer godt i et teknisk og nichepræget miljø, hvor du, som en del af chefgruppen, bidrager til Danfysiks strategiske udvikling og fortsatte fremgang på det internationale marked. 

Danfysik A/S 
Vi udvikler, designer og producerer udstyr til det globale acceleratormarked. Vores hovedprodukter omfatter højstabile strømforsyninger, ion- og elektronacceleratorer samt magnetiske systemer og komponenter til styring af partikelstråler. Vi eksporterer til hele verden og er en af de førende leverandører på området. Danfysik A/S er et helejet datterselskab af Teknologisk Institut.  

Kontakt 
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrerende direktør Henrik Steen Andersen på telefon +45 7220 2775.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning hurtigst muligt, idet vi løbende inviterer til samtaler.

Da vores rekrutteringsproces foregår elektronisk, er det vigtigt, du angiver korrekt e-mailadresse i ansøgningsformularen. Hvis den er ukorrekt, vil du ikke modtage svarbrev fra os.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder