Gå til hovedindhold

Vil du bidrage til at skabe Vestdanmarks mest spændende betonprojekter? Har du evnerne og talentet til gå forrest og motivere dit team til at skabe ekstraordinære resultater? Har du lyst til at være en del af en virksomhed, som kobler 100 års erfaring sammen med godt håndværk? Så er du muligvis vores nye produktionschef i anlægsbetonafdelingen. 

Lige nu ser vi frem til en række spændende betonprojekter med høj kompleksitet! Derfor kræves det, at vi altid har de dygtigste medarbejdere, som ønsker at styrke vores faglighed inden for anlægsbeton. Vi søger en erfaren produktionschef til styring af egenproduktion i vores Anlægsbetonafdeling. Afdelingen udfører anlægsbetonkonstruktioner i egenproduktion, hvor typiske opgaver er større in situ-beton arbejder.

Som vores nye produktionschef bliver du en del af vores anlægsbetonafdeling i Vestdanmark, hvor vi er ca. 20 funktionærer og mere end 100 timelønnede. Vi udfører in situ-beton lige fra broer til datacentre. Du bliver tilknyttet vores kontor i Risskov, men du vil også have en fast tilknytning til byggepladserne. Du refererer direkte til afdelingschefen for anlægsbeton. En af styrkerne ved at arbejde i MT Højgaard er vores evne til at samarbejde på tværs af organisationen, og vi har størrelsen, kompetencerne og erfaringen til at gennemføre et vellykket projekt til aftalt tid, pris og kvalitet. Vores tilgang til enhver opgave tager udgangspunkt i et tæt internt sammenhold og et godt samarbejde med eksterne partnere såsom rådgivere og leverandører.

Dine opgaver 
Som produktionschef har du det overordnede ansvar for egne projekter og eget projektteam. Din faglighed skal styrke og udbygge bredden af de kompetencer, som allerede er i afdelingen, og du får muligheden for at deltage i alle projektfaser - lige fra idéstadie til tilbudsgranskning og udførelse til og med aflevering.

Konkret bliver dine daglige arbejdsopgaver:

  • Deltagelse i gennemførelsen af projekter fra start til slut
  • Udarbejdelse og ansvar for tilbudsgivningen
  • Ansvar for sikring af rettidigt og godt projektgrundlag for udførelsen
  • Sikring af overholdelse af kvalitet, miljø- og sikkerhedskrav
  • Ansvar for hele entreprisen, hvilket omfatter egenproduktionsopgaer, planlægning, styring af sagsøkonomi og byggepladsledelse
  • Personaleledelse ved større projekter

Hvem er du?
Du er stærkt fagligt fundret og brænder for arbejdet med beton. Vi forestiller os, at du er uddannet ingeniør, bygningskonstruktør eller tilsvarende, og du har mindst 10 års erfaring med støbning af beton samt erfaring med ovenstående opgaver og ansvarsområder. Du har en bred byggeteknisk, økonomisk og lovgivningsmæssig indsigt, og du er vant til at have personaleansvaret for produktionsledere, formænd og timelønnede. Erfaring med akkordforhandling er en fordel.

Du har en synlig og motiverende ledelsesstil, og som person er du kendetegnet ved et stort drive og en løsningsorienteret tilgang til problemstillinger. Du evner at samarbejde på tværs af organisationen og tilgår enhver opgave med udgangspunkt i dialog, respekt og videndeling. Du ved, hvad der skal til for, at projektet bliver en succes, og du ved, at projektets succes afhænger af teamet som helhed.

Vi tilbyder
I MT Højgaard vil du blive en del af en organisation med et højt fagligt kompetenceniveau. Vi har masser af inspirerende og komplekse opgaver, som du bliver en del af, og dine kollegaer er både ambitiøse og kompetente. Derudover er der rig mulighed for at blive videreuddannet og udvikle dig fagligt med udgangspunkt i din egen personlige udviklingsplan.

Ansøgning
Vil du vide mere, så kontakt Afdelingschef Henrik Olesen på telefon +45 2270 0315. 

Ansøgninger behandles løbende. Søg stillingen via "Ansøg" linket her på siden.

MT Højgaard er en af Nordens førende bygge- og anlægsvirksomheder. Vi skaber de rum vi lever, arbejder og bevæger os i, og det har vi gjort i 100 år. I dag kombinerer vi vores praktiske viden med avanceret teknologi, og vi insisterer på samarbejde, som bygger på dialog, nysgerrighed, mod og entusiasme. MT Højgaard er en del af MTH GROUP. Koncernens 4.000 medarbejdere har fokus på produktivitet, bæredygtighed, intelligente løsninger og kvalitet. Mød os på mth.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

location_on
Arbejdssted
Risskov
keyboard_arrow_up
Udgivet
25. april 2018
keyboard_arrow_down
Slutdato
25. maj 2018
phone
Kontakt
Henrik Olesen
Tlf.: +45 2270 0315
work
Type
Fastansættelse

Jeg er interesseret


Vis din interesse for dette job ved at udfylde og indsende denne formular.


Jobfinder deler kun dine oplysninger med ansættende virksomhed, som kan kontakte dig for en uforpligtende samtale, hvis dine kvalifikationer passer til jobbet.

Når du trykker send, accepterer du samtidigt vores Brugerbetingelser
Hvis du ikke allerede har en konto på Jobfinder, opretter vi automatisk en for dig. Du modtager en email med flere oplysninger.