Gå til hovedindhold
Jobbet "Produktionschef" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Hos Haldor Topsøe søger vi en erfaren og kompetent produktionschef til en af vores produktionsafdelinger. Du ser det som en spændende udfordring at skabe og fastholde optimale rammer for en rationel produktion, hvor der er fokus på synlig forandringsledelse og målstyring.

Du kommer til at lede fem produktionshold med hver deres holdleder og procestekniske gruppe af smede, teknikere og ingeniører, der ledes af en procesteknisk leder

En vigtig del af jobbet er at være rollemodel for din afdeling, gå forrest og vise vejen. Du er med ude på gulvet, hvor du udfører synlig ledelse i blåt arbejdstøj, er tilgængelig for dine medarbejdere og tager beslutninger

Vi er ca. 650 medarbejdere på fabrikken, som producerer katalysatorer døgnet rundt 365 dage om året. Vores fabrik består af 9 produktionsafdelinger og du vil få ansvaret for produktionsafdeling F. Her kan du se frem til at få 45 motiverede og glade kollegaer, som har en travl og spændende hverdag, hvor ikke to dage er ens. Vi producerer katalysatorer som anvendes til fremstilling af kunstgødning, afsvovling af diesel og rensning af udstødningsgasser på lastbiler.
 
Jobbet
I jobbet som produktionschef er du ansvarlig for

  • at afdelingen løser produktionsopgaven - dvs. produkt til kunden i rette mængde, tid og kvalitet fremstillet til konkurrencedygtige priser
  • at identificere indsatsområder og gennemføre forbedringstiltag inden for proces- og driftsoptimering
  • at fastholde forbedringsværktøjer og -principper i afdelingen, der bygger på Lean filosofien
  • at introducere nye produkter og optimere eksisterende processer og produkter i tæt samarbejde med R&D
  • sikkerhed, arbejds- og eksternt miljø i afdelingen samt afdelingens økonomi

Vi stiller høje krav. Til gengæld kommer du til at arbejde sammen med motiverede og kompetente kolleger i en aktiv hverdag, som er præget af en positiv og uformel omgangstone.

Du

  • er ambitiøs, vedholdende og målrettet
  • sikrer forventningsafstemning i forhold til ansvar og opgaver
  • er ansvarlig og god til at kommunikere på alle niveauer
  • er resultatorienteret og skaber resultater igennem andre
  • er fleksibel og har gennemslagskraft
  • arbejder for effektivt samarbejde på tværs af organisationen

Kvalifikationer
Du er uddannet ingeniør (produktion, kemi) eller maskinmester og gerne med supplerende lederuddannelse. Du har solid erfaring med drifts- og forandringsledelse, erfaring med procesproduktion - helst fra procesindustrien og gerne kemiske industri - og erfaring med sikkerhedsarbejde. Du forventes at have erfaring med Lean, TPM, og produktionsstyring. Gerne erfaring med ISO 9001, ISO 14001 og OHSAS 18001
 
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte Senior Production Director Tommy Larsen på telefon 2275 4890, hvis du vil vide mere om jobbet.
Hvis du gerne vil være en del af et team af dygtige og dynamiske kolleger i en uformel organisation, så send din ansøgning vedlagt relevante eksamensbeviser og eventuelle referencer senest den 22. oktober 2017. Det er en fordel at sende ansøgningen så hurtigt som muligt, da vi vil indkalde til samtaler løbende. Vi skal modtage din ansøgning elektronisk via "Ansøg" linket.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
Frederikssund
keyboard_arrow_up
Startdato
02. oktober 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
22. oktober 2017
phone
Kontakt
Tommy Larsen
Tlf.: 2275 4890
work
Jobtype
Fastansættelse