Gå til hovedindhold
chevron_leftForrige

Er du nyuddannet ingeniør? Og vil du kickstarte din karriere i en international transportløsningsvirksomhed, som har et meget bredt og bæredygtigt produktprogram?

Som en del af vores produktteam, bliver du teknisk ekspert og sparringspartner for vores sælgere. Og da du får en uddannelse i lastbiler hos os, vil der åbne sig mange døre for dig i den voksende transportbranche,” fortæller produktchef Ole Christian Jørgensen, som bliver din nye chef.

Velkommen til Scania 
Scania Danmark er en del af den globale virksomhed Scania, som er markedets førende leverandør af lastbiler og busser. Vi tilbyder salg og serviceydelser i mere end 100 lande, hvilket ikke kunne lade sig gøre uden indsatsen fra vores 52.000 medarbejdere på verdensplan.

Vi vil gå forrest i rejsen mod et bæredygtigt transportsystem
Hos Scania er bæredygtige løsninger en del af vores strategi for fremtiden. Både hvad angår de produkter og services vi tilbyder til markedet og når det handler om, hvordan vi driver vores forretning.

Produktsupport til vores sælgere
Du bliver en del af et produktteam på 5. Foruden 2 ingeniører, består teamet af en tekniker og en kontoransat. Vi arbejder tæt sammen i det daglige og har et godt sammenhold. Som støttefunktion til vores salgsteam på ca. 30 sælgere baner vores tekniske formidling vejen for deres succes. Du får arbejdsplads i Ishøj.

Godkendelse af køretøjer og salgssupport
På en typisk uge, vil du:

  • stå for godkendelse af køretøjer 
  • håndtere myndigheder og monitorere kommende lovgivning
  • oversætte tekniske egenskaber til benefits for kunden og klæde vores sælgere teknisk på 
  • hjælpe sælgere med deres forespørgsler, fx muligheden for specialløsninger, som du eksekverer i samarbejde med dine kolleger, kunden og fabrikken
  • deltage i opbyggermøder, hvor du bliver inddraget i specialordrer, opbyggervejledninger og homologering.

Du får selvfølgelig en grundig indføring i vores produkter, og vi tager din udvikling step by step, så du med tiden bliver opsøgt af sælgerne for at svare på mere komplekse spørgsmål,” fortsætter Ole.

Du er løsningsorienteret og har en teknisk baggrund 
For at lykkedes og trives i stillingen, er det vigtigt at du er serviceminded og et ordensmenneske, der overholder deadlines. Desuden kan du samarbejde med kolleger der arbejder med en kort tidshorisont, uden at gå på kompromis med kvaliteten at dit arbejde – og du kan se dig selv i vores værdier.

Derudover forventer vi, at du:

  • er uddannet maskiningeniør eller har en lignende uddannelse, som gør, at du kan blive ekspert i et teknisk område som lastbiler
  • er rutineret bruger af Office-pakken og hurtigt kan lære nye systemer at kende 
  • er en habil kommunikatør, der kan tilpasse din tekniske formidling til målgruppen – hvad end modtageren er myndigheder, vores værksteder, sælgere eller noget fjerde
  • taler og skriver på dansk på forhandlingsniveau og kommunikerer ubesværet på engelsk, da du kommer til at kommunikere med fabrikspersonale i hele verden.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med typegodkendelser og myndighedshåndtering samt kendskab til opbygger- og/eller lastbilbranchen, men ikke et krav. Vi skal nok lære dig op.

Er du interesseret?
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte produktchef Ole Christian Jørgensen på 25518024. Du kan søge stillingen frem til den 10. juni 2020, men vi gør opmærksom på, at vi behandler ansøgningerne løbende.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

Vi glæder os til at høre fra dig.