Jobbet "Produktejer til udvikling af business intelligens i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling, hvor du vil få en central rolle som produktejer i Kultur- og Fritidsforvaltningens (KFF) nye faglige business intelligence team. Det faglige team er del af kontoret Strategi og Ledelse, som er forankret i stabsenheden HR, Strategi og Økonomi.

Du bliver således en del af et stærkt hold af konsulenter i Strategi og Ledelse, der arbejder tæt med gode kollegaer i HR, Strategi og Økonomi om at løse strategiske og tværgående opgaver – både for direktionen og i tæt samspil med enhederne i forvaltningen og på tværs af Københavns Kommune.

Det faglige BI-team skal sammen med konsulenterne i Strategi og Ledelse blandt andet arbejde for at Kultur- og Fritidsforvaltningen bliver endnu bedre til at træffe datainformerede beslutninger i optimering af driften og udvikling af nye services for borgerne. Konkret betyder det, at det faglige BI-team er ansvarlig for at udvikle og drifte en central datavarehus-løsning til KFF, og at der er en fælles opgave sammen med Strategi og Ledelse i at implementere og forankre brugen af business intelligens i Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Om stillingen
Du vil indgå i et fagligt team med seks medarbejdere, som både er datavarehus- og front end-udviklere, og du får ansvaret for at styre teamets produkt-backlog. Det er dig, der skal sikre, at udviklingen af den enkelte BI-løsning stemmer overens med enhedernes og organisationens behov, og at teamet overholder aftaler, herunder leverancer og deadlines. Da teamet er helt nyt, vil du desuden få en rolle i at forme vores udviklings- og driftsprocesser.

Dine opgaver

  • Være ansvarlig for teamets produkt-backlog  
  • Bryde forretningsbehov ned til konkrete user stories
  • Ansvarlig for leverancer og fremdrift på løsningen
  • Sikre at driftsopgaver bliver prioriteret og løst
  • Støtte udviklerne med diverse koordinerende opgaver – eksempelvis med kontakt til Koncern IT og eksterne leverandører
  • Afdække forretningsbehov – herunder facilitere workshops
  • Single-point-of-contact for brugerne
  • Rådgive enhederne – i samarbejde med BI-teamet – om anvendelsen af datakilder og brugen af BI

Om dig
Du er detaljeorienteret, meget struktureret og trives med udviklingen af komplekse dataløsninger, der kræver tæt samarbejde, løbende koordinering og mange tilpasninger for at nå i mål. Du har den samlede løsning for øje og kan se sammenhængen mellem de konkrete udviklingsopgaver og brugernes ønsker. Du har derfor både erfaring med produktudvikling inden for BI-området og ved, hvad det vil sige at være ”oversætter” mellem enhedernes behov og udviklerne i teamet.

Det er vigtigt, at du er struktureret, da der er mange og forskelligartede opgaver i rollen.

Vigtige kompetencer:

  • Har stærke kommunikative kompetencer
  • Er struktureret og kan holde mange bolde i luften
  • Kender til og kan arbejde med agile metoder
  • Evner at skabe overblik og nedbryde komplekse drifts- og udviklingsbehov til eksekverbare opgaver sammen med teamet
  • Har erfaring med business intelligens og interesse for data
  • Du har muligvis en relevant videregående uddannelse f.eks. cand.it.

Det vil desuden være en fordel hvis du:

  • Har erfaring med Azure og Power BI
  • Erfaring med opgavestyring i Microsoft DevOps

Om os 
Strategi og ledelse består af 18 konsulenter og er en del af Center for HR, Strategi og Økonomi, der arbejder strategisk som samarbejdspartner for forvaltningens enheder og varetager en bred portefølje af opgaver inden for HR, strategiudvikling og ledelsesinformation, samt budget og regnskab. 

Centeret består af ca. 65 medarbejdere. Ledelsesgruppen udgøres af fire ledere og to chefer. Der er en god og uformel omgangstone selv i en til tider travl hverdag. 

Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer og i henhold til gældende overenskomst.  

Yderligere information 
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Louise Hvid Jensen på 2348  8871 eller teamkoordinator Daniel Akselsen på 5046 9088

Søg via nedenstående link senest tirsdag den 10. november 2020

1. samtale vil blive afholdt 20. november og 2. samtale 24. november. Vi håber, du kan starte 1. januar 2021. 

Kultur- og Fritidsforvaltningen
I Kultur- og Fritidsforvaltningen tror vi på, at tillid og samarbejde både øger medarbejdernes trivsel og højner kvaliteten, produktiviteten og vores evne til at gå nye veje.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.