Gå til hovedindhold
search

Production Technology Engineer med erfaring fra industrien søges til højteknologisk virksomhed i vækst

Vil du være med til at skabe fremtidens sensorer til gavn for miljøet? Brænder du for at være med til at udvikle og udbrede en banebrydende, ny teknologi?

Unisense er en mindre virksomhed i stærk vækst, som leverer avancerede kemiske sensorer til forsknings- og industriapplikationer i hele verden. Vores vækststrategi er ambitiøs og baseret på udviklingen af nye, ultrahurtige og robuste sensorer som anvendes til styring, regulering og overvågning af industrielle (bio)kemiske processer. De nye sensorer benyttes fx til at reducere lugtgener og korrosionsproblemer relateret til H2S i spildevand.

Til en nyoprettet stilling som Production Technology Engineer søger vi en fagligt sikker medarbejder, som brænder for opgaver inden for konstruktion, kost-beregninger samt dokumentation og som naturligt tænker ”design for manufacturing”. Det primære ansvar er produktmodning og kvalitetssikring, således at vores produkt har den rette kvalitet og lever op til gældende krav og relevante standarder.

Dine opgaver:

  • Ansvar for overgangen fra prototype til produktion af nye sensor-produkter
  • Introducere nye produktionsmetoder med fokus på kostoptimering som fx sprøjtestøbning
  • Opbygge struktur for kvalitetssikring af produkter og dokumentationsprocedurer
  • Opsætning og udførelse af test samt udarbejdelse af dokumentation heraf
  • Identificere de rette leverandører og etablere gode samarbejdsrelationer
  • Indkøbe og disponere komponenter til sensorer
  • Udarbejde og ajourføre styklister samt tegninger i SolidWorks PDM
  • Skrive samlevejledninger samt sikkerheds- og brugermanualer

Din profil:

  • Uddannet civilingeniør i mekanik, diplomingeniør i maskinteknik eller lignende relevant retning
  • Gerne erfaring med plastsprøjtestøbning fra en produktionsvirksomhed
  • Yderst struktureret og med sans for kvalitet.
  • Arbejder ubesværet med 3D-CAD og PDM systemer, gerne SolidWorks
  • Minimum fem-ti års relevant erfaring med produktmodning, kvalitetssikring og dokumentation
  • Veludviklede samarbejdsevner, internt og eksternt
  • Bopæl i kørselsafstand fra Aarhus

Du er vant til at arbejde med optimale metoder i processen fra udvikling til produktion, har solidt indblik i best-practice fra industrien og er villig til at videndele.

Det er en fordel hvis du har erfaring med IP-klassificerede produkter og kosteffektive samle- og produktionsmetoder med henblik på masseproduktion. Du har gerne kendskab til ATEX-godkendelse af produkter fx til olie-gasbranchen. Måske sidder du i dag i en high-end produktionsvirksomhed, som producerer finmekaniske produkter.

Du har en realistisk tilgang til opgaveløsning og trives i afslutterrollen. Du påtager dig naturligt ansvar og formår at holde benene på jorden i en stærk udviklingsorienteret branche. Du har forståelse for, at vores produkter skal ramme kundens behov og viser interesse for at arbejde med kostoptimering af industriprodukter.

Du brænder for at arbejde i en mindre og flad organisation med stort vækstpotentiale, hvor to dage ikke er ens og dine muligheder for at påvirke udviklingen er store. Du vil trives i et ambitiøst og agilt team af veluddannede vidensmedarbejdere, som har en uformel tilgang, højt til loftet og stor indbyrdes respekt.

Du bliver en del af et tværfagligt team, der består af kompetente og initiativrige ingeniører, forskere og teknikere. Fælles for alle er, at de motiveres af Unisenses mission om at servicere forskere og industrien med fremragende sensorer, support og komplette løsninger.

Vi tilbyder en spændende og afvekslende stilling i et dynamisk og inspirerende miljø, der byder på moderne teknologi.

Søg stillingen:
Din ansøgning og CV behandles fortroligt, samtaler afholdes løbende.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Susanne Lønborg Thøgersen
Tlf.: +45 5131 9050

Ansøgningsfrist:
Løbende

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder