Jobbet "Production Supporter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi producerer MAN Energy Solutions’ nyudviklede og mest avanceret high speed motor, MAN 175D, ud fra industriens højeste standarder inden for serieproduktion.

Hvad skal jeg lave?
Som Production Supporter er dit hovedfokus at varetage supporten, samt bidrage til den kontinuerlige udvikling af vores produktion. Vi har mange spændende opgaver. Jobbet kræver derfor, at du kan arbejde selvstændigt samtidig med, at du har en stærk fællesskabsfølelse, og kan samarbejde med personer fra mange forskellige faglige og kulturelle baggrunde.

Dine primære opgaver vil være at:

  • Udvikle og implementere LEAN forbedringer i produktionen
  • Behandle produktionsdata og tidsstudier med henblik på optimering
  • Udarbejde løsninger til balancering af produktionen for at sikre optimalt flow
  • Yde support til produktionen (samlelinjen, motortest & maler) omkring driften
  • Indgå i planlægning af flow omkring motorsamling
  • Udarbejde optimeringsforslag til proces- og produktoptimering
  • Udarbejde workcards/workflows, samt kontinuerlig forbedring af disse
  • Udarbejde produktionsrelevante rapporter og præsentationer

Hvem er jeg?
Vi forestiller os, at du:

  • Er en alsidig og serviceminded team player med gode kommunikative egenskaber, som trives i at samarbejde i et team og på tværs af mange faggrupper
  • Er Ingeniør, Produktionsteknolog, Maskinmester eller har en lignende uddannelse minded på produktion
  • Er nøjagtig, kvalitetsbevidst og ansvarlig.
  • Erfaren bruger af Office pakken.
  • Gerne har erfaring med serieproduktion, som fokuserer på LEAN
  • Det er et krav, at kunne begå sig godt på engelsk. Både mundtligt og skriftligt
  • Kendskab til 4-takts motorer vil være en fordel, men ikke et krav
  • Kendskab til SAP vil være en fordel, men ikke et krav

Hvordan er mit nye team/forretningsområde?
Til dagligt vil du blive en aktiv del af produktionen, hvor du vil bistå samlelinjen, motortest & maler med support, samt implementering af store og små LEAN tiltag. Du vil indgå i et team, hvor tonen er uformel og hvor samarbejde, samt faglig sparring med topmotiverede kollegaer er i højsædet.

Hvem er MAN Energy Solutions?
Med hovedkvarter i Tyskland beskæftiger MAN Energy Solutions sig med omkring 15.000 medarbejdere over hele verden. Heraf er vi ca. 2.200 passionerede medarbejdere i Danmark fordelt på tre lokationer: København, Frederikshavn og Holeby. Med mere end 250 års erfaring inden for advanced engineering leverer vi en unik portefølje af teknologier og muligheder inden for udvikling af motorer til brug på skibe og i kraftværker over hele kloden. MAN Energy Solutions arbejder ud fra mottoet ”Future in The Making”, fordi vi bl.a. gør en dyd ud af at skabe bæredygtige løsninger og bidrager til en kulstofneutral økonomi.

Hvad kan MAN Energy Solutions tilbyde?
Vi kan dertil tilbyde dig udfordrende arbejdsopgaver, inspirerende arbejdsmiljø og en udstrakt grad af tværfagligt samarbejde, både lokalt og på tværs af landegrænser. Hos os er der højt til loftet og masser af højtkvalificerede og dygtige kollegaer, som arbejder over 120 steder rundt omkring i verden. Vi tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke med pension samt en række andre tilbud, der bl.a. omfatter:

  • Helbredssikring, adgang til fysioterapi m.m.
  • Massageordning
  • Et væld af medarbejderklubber og -foreninger, der dækker alt fra sport til kunst
  • Firmarabatordninger
  • Stor fleksibilitet
  • Gratis parkering

Hvordan ansøger jeg?
Lyder jobbet som noget for dig, så vil vi glæde os til at høre fra dig! Du søger ved at klikke på ”Ansøg” og ved at vedhæfte en motiveret ansøgning, CV og relevante bilag – profilbilleder frabedes i ansøgningen. Ansøgningsfristen er mandag den 15.08.2022. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Manager Christoffer Hviid på telefon +4530319459. Yderligere oplysninger om virksomheden kan findes på www.man-es.com.

MAN Energy Solutions opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge denne stilling.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.