Jobbet "Production Engineering søger ingeniør med teknisk baggrund" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du flair for tekniske løsninger, kan du lide at løse produktionstekniske problemer, analysere data, deltage i test og praktiske arbejdsopgaver samt dokumentere vurderinger, løsninger og resultater? Er du klar til at være specialist på fremstillingsprocesser, værktøjer og maskiner og drive forskellige produktændringsprojekter med korte og kritiske deadlines? Trives du i en omskiftelig hverdag, men også med ”daglig drift”-opgaver, hvor produktionen skal driftes, processer optimeres og dokumentation genereres og godkendes? Så er du måske vores nye kollega.

Til vores Production Engineering afdeling, som er ansvarlig for at løse opgaver i forbindelse med vedligeholdelse og optimering af processer, værktøjer og maskiner til vores produktion, søger vi en teknisk stærk ingeniør, maskinmester eller produktionsteknolog. Vi løser opgaver i høj teknisk og dokumentationsmæssig kvalitet, så vores produkter lever op til de krav, der stilles til en producent af medicinsk udstyr. Opgaverne er af både teoretisk og praktisk karakter, og du bliver del af en travl hverdag, hvor ikke to dage er ens.

Responsibilities
Du arbejder tæt sammen med resten af teamet og har det tekniske ansvar for optimering af processer og værktøjer fra start til slut, ligesom du sikrer, at den tekniske løsning til enhver tid lever op til de gældende standarder. Jobbet kræver både håndtering af de tekniske problemstillinger og tilhørende dokumentation.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med alle funktioner i organisationen, fx Produktionen, Quality Engineering, Test & Validation, Document Control, Maintenance & Product Development –lokalt som globalt, ligesom du får en berøringsflade med myndigheder, leverandører og kunder.

Dine arbejdsopgaver vil være:

  • Teknisk ansvar for vores produktion, daglig support og optimering heraf
  • Deltagelse i udvikling af nye processer og værktøjer
  • Udarbejdelse af risikoanalyser
  • Implementering af nyt udstyr, herunder udarbejdelse af al relevant dokumentation
  • Sikre gennemførelse af diverse test og validering i forbindelse med indkøring af maskiner, udstyr og processer
  • Sikre gennemførelse af monitorering af vores validerede processer i produktionen
  • Projektledelse 
  • Deltagelse i tavlemøder på tværs af organisationen
  • Deltagelse i tværfaglige opgaver omkring CAPA og non-conformance

Qualifications
Jobbet kræver en meget høj grad af faglighed og selvstændighed. Det forventes, at du arbejder dedikeret på at løse den specifikke opgave i tæt samarbejde med projektteamet. Du arbejder systematisk og analytisk, samtidig med at du bevarer overblikket og sikrer fremdrift i opgaverne. Vi forventer, at du selv opsøger viden og gerne deler denne og dine kompetencer med teamet. Du er som person åben og udadvendt, har et positivt livssyn og trives med at kommunikere med kolleger på tværs af organisationen.

Vi forventer, at du:

  • Har en teknisk uddannelse som ingeniør, maskinmester med erfaring i dokumentation af værktøjer/maskiner eller produktionsteknolog
  • Har forståelse af og gerne erfaring med håndtering af medicoprocesudstyr
  • Har erfaring med udarbejdelse af dokumentation, herunder konfigurationsstyring og ændringshåndtering
  • Har kendskab til opmåling og test af produktionsudstyr
  • Behersker engelsk i skrift og tale

Vi tilbyder:
Cook Medical’s virksomhedskultur bygger på et stærkt fælles værdigrundlag, hvor ansvarsbevidste, kompetente og professionelle medarbejdere er vores største ressource. Vi har en flad organisationsstruktur med fokus på åben dialog, hvor egenskaber som beslutsomhed, loyalitet og humor værdsættes.

Cook Medical’s medarbejdere er med til løfte virksomhedens idégrundlag om at udvikle innovative, medicinske løsninger til højnelse af sygdomsbehandling af patienter på verdensplan - vi gør hver dag en forskel.

Cook Medical har et veltilrettelagt internt uddannelsesforløb, som alle nyansatte gennemgår, således at du hurtigt får et indgående kendskab til virksomheden.

Foruden en lønpakke med pension, tilbyder vi flextid, bonussystem, sundhedsforsikring og fri afbenyttelse af firmaets eget fitnesscenter.

Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager, Production Engineering, Mogens Winkel på tlf. 5686 8789/6136 9436.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder