Jobbet "Product Owner til teknisk DevOps-team" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Som Product Owner hos os kommer du til at arbejde i et teknisk DevOps- og pipeline-team, der pt. består af ca. 15 dygtige medarbejdere og konsulenter. DevOps-teamet er det kritiske bindeled mellem vores applikationsteams og vores infrastrukturleverandør, og din opgave bliver dels at sikre, at DevOps-teamet fokuserer på de rigtige opgaver, dels at sikre at de værktøjer og teknologier, som DevOps-teamet er ansvarlige for, bliver rullet ud og taget i brug af vores applikationsteams, og at udviklings- og driftsprocesserne løbende bliver effektiviseret, og leveranceevne og drift styrket.

Arbejdet er varieret, og du vil konstant blive præsenteret for nye udfordringer, som du kan se frem til at finde gode løsninger på, i tæt dialog med dine kollegaer i DevOps-teamet, arkitekter, infrastrukturleverandør og de applikationsteams, der drifter, vedligeholder og videreudvikler fagsystemer og it-komponenter på gældsområdet. Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du:

  • vedligeholder og prioriterer DevOps-teamets backlog
  • driver implementering og ibrugtagning af processer og teknologier
  • sikrer at tekniske infrastruktur- og værktøjs-leverancer løbende prioriteres og optimeres
  • bidrager til technology portfolio management og til udarbejdelse og vedligeholdelse af områdets teknologi-roadmap, med forankring i domænets arkitekturfunktion.

Om dig
For at få succes i jobbet er det vigtigt, at du har et solidt kendskab til it-udvikling og -drift og har stærke analytiske og kommunikative kompetencer. Vi lægger vægt på, at du har et højt fagligt niveau og evnen til at opnå gode resultater, dokumenteret gennem hidtidig beskæftigelse og/eller en relevant uddannelse.

Som person er du vedholdende og trives i en stor organisation. Du arbejder struktureret og har en systematisk og positiv tilgang til opgaverne. Du er løsnings- og helhedsorienteret og formår at bevare det fulde overblik. Du kan begå dig sammen med kolleger med forskellige opgaver samt baggrunde og fungerer godt i et team og som brobygger mellem teams på gældsområdet såvel som på tværs af forretningsmæssige og faglige skel i en stor organisation. Samtidig evner du også at sætte dig for bordenden og drive beslutningerne.

Kendskab til og forståelse for agile teknikker er nødvendigt, da vi arbejder med SAFe og DevOps.

Vi forventer desuden, at:

  • Du har erfaring med DevOps og ved, at det ikke kun handler om værktøjer og teknologier, men også om processer og kultur.
  • Du har en stærk analytisk sans, en proaktiv tilgang til løsningsidéer og er god til at planlægge og sikre, at leverancer leveres til tiden.
  • Du har en praktisk og pragmatisk tilgang, kan fastholde fokus også når bølgerne går højt, og du er det naturlige faciliterende samlingspunkt for drøftelser af udrulning af DevOps og optimering af processer.
  • Du behersker dansk i skrift og tale, du har erfaring med at facilitere møder og workshops, og du har en skarp pen og er god til at drive og fastholde beslutninger.

Kendskab til værktøjer og teknologier som Jira, Confluence, Java, Oracle Database og SQL, Oracle WebLogic, Kubernetes, Docker, Jenkins, Git, Elasticsearch/ELK-stacken, CAST Highlight, SonarQube og SonarLint vil være en fordel, men er ikke et krav.

Hvorfor skal du vælge os?
En af dine nye kolleger, arkitekt Thomas Bisballe, fortæller om rollen: ”Som Product Owner for vores tekniske DevOps-team vil du bidrage til at skabe en velfungerende platform for udviklerne og til at sætte retningen for implementering, ibrugtagning og optimering af den tekniske platform på et projekt, der skaber meget stor værdi for Danmark.”

Dynamisk arbejdsmiljø og god work-life-balance
Du vil blive en del af kontoret Gældssystemer Erhverv, Test og Pipeline. Arbejdet i kontoret er karakteriseret af en høj faglighed, en åben dialog og stor respekt for hinanden. Du får en leder, der tror på tillidsbaseret ledelse, uddelegering af ansvar samt faglig og personlig udvikling. Du bliver samtidig en del af en organisation, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, hvor der er rig mulighed for udvikling og vekslende opgaver i et attraktivt arbejdsmiljø.

Kontoret er placeret på Frederiksberg og arbejder sammen med den øvrige it- og dataorganisation på inddrivelsesområdet tæt sammen med Gældsstyrelsen om at sikre optimal it- og dataunderstøttelse af styrelsens arbejde.

Du får et grundigt introduktions- og oplæringsforløb i, hvordan Udviklings- og Forenklingsstyrelsen fungerer. Der er fleksibilitet i hverdagen til at få arbejde og familie til at hænge sammen, og du har mulighed for at gøre en positiv forskel for samfundet.

Ansøgning og ansættelsesvilkår
Søg jobbet allerede i dag ved at sende din ansøgning med CV samt eventuelle eksamenspapirer og udtalelser via linket ”Ansøg”. Fristen for at søge jobbet er senest 25. august 2022.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte arkitekt Thomas Bisballe på tlf. 72 37 53 40 eller kontorchef Mikael Kristiansen på tlf. 72 37 32 25. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Der kan i forbindelse med ansættelsessamtalerne blive brugt case og test. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg - tæt på Flintholm Station.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.