Jobbet "Product Owner til platforms- og pipeline-team" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du erfaring med DevOps og automatisering? Og brænder du for at arbejde med teknologier, processer og kultur og løbende bidrage til optimering og læring? Så er det dig, vi har brug for til en spændende stilling med store faglige udviklingsmuligheder.

Som Product Owner hos os kommer du til at arbejde i vores platforms- og pipeline-team, der pt. består af ca. 15 medarbejdere og konsulenter. Dit team er det kritiske bindeled mellem vores DevOps-teams og infrastrukturleverandør, og din opgave bliver dels at sikre, at teamet fokuserer på de rigtige opgaver, dels at sikre at de værktøjer og teknologier, som dit team er ansvarlig for, bliver rullet ud og taget i brug af vores DevOps-teams.

Arbejdet er varieret, og du vil konstant blive præsenteret for nye udfordringer, som du kan se frem til at finde gode løsninger på, i tæt dialog med dine kollegaer i teamet, arkitekter, QA/test, infrastrukturleverandør og de DevOps-teams, der drifter, vedligeholder og videreudvikler systemer og komponenter på gældsområdet.

Dine kompetencer og erfaringer
Du har en relevant uddannelse og teknisk forståelse kombineret med en god proces- og forretningsforståelse. Som person er du vedholdende og trives i en stor organisation. Du arbejder analytisk, struktureret og har en positiv tilgang til dine opgaver. Du er løsnings- og helhedsorienteret og formår at bevare det fulde overblik.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har erfaring med DevOps og ved, at det ikke kun handler om værktøjer og teknologier, men også om processer og kultur.
  • Har en praktisk og pragmatisk tilgang, og du er det naturlige faciliterende samlingspunkt for drøftelser af udrulning af DevOps og optimering af teknologiske platforme og af processer.
  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

… eller har mod på at blive skarpere i forhold til ovenstående.

Kendskab til værktøjer og teknologier som Jira, Confluence, Java, Oracle Database og SQL, Oracle WebLogic, Kubernetes, Docker, Jenkins, Git, Elasticsearch/ELK-stacken, CAST Highlight, SonarQube og SonarLint vil være en fordel, men er ikke et krav.

Hvorfor skal du vælge os?
En af dine nye kolleger, arkitekt Thomas Bisballe, fortæller om rollen: ”Som Product Owner for vores platforms- og pipeline-team vil du bidrage til at skabe en velfungerende platform for udviklerne og til at sætte retningen for implementering, ibrugtagning og optimering af den tekniske platform på et område, der skaber meget stor værdi for Danmark.”

Dynamisk arbejdsmiljø og god work-life-balance
Du vil blive en del af kontoret Gældssystemer Erhverv, Test og Pipeline. Arbejdet i kontoret er karakteriseret af en høj faglighed, en åben dialog og stor respekt for hinanden. Du får en leder, der tror på tillidsbaseret ledelse, uddelegering af ansvar samt faglig og personlig udvikling. Du bliver samtidig en del af en organisation, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, hvor der er rig mulighed for udvikling og vekslende opgaver i et attraktivt arbejdsmiljø.

Kontoret er placeret på Frederiksberg og arbejder sammen med den øvrige it- og dataorganisation på inddrivelsesområdet tæt sammen med Gældsstyrelsen om at sikre optimal it- og dataunderstøttelse af styrelsens arbejde.

Du får et grundigt introduktions- og oplæringsforløb i, hvordan Udviklings- og Forenklingsstyrelsen fungerer. Der er fleksibilitet i hverdagen til at få arbejde og familie til at hænge sammen, og du har mulighed for at gøre en positiv forskel for samfundet.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Søg jobbet allerede i dag ved at sende din ansøgning med CV samt eventuelle eksamenspapirer og udtalelser via linket ”Søg stillingen”. Fristen for at søge jobbet er senest 2. oktober 2022.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte arkitekt Thomas Bisballe på tlf. 72 37 53 40 eller kontorchef Mikael Kristiansen på tlf. 72 37 32 25. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Der kan i forbindelse med ansættelsessamtalerne blive brugt case og test. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg - tæt på Flintholm Station.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder