Jobbet "Product Owner til Datavarehus / Inddrivelsesområdet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Dit kontor har ansvar for at designe, udvikle og drifte en datavarehusløsning
Dit nye team står for at understøtte inddrivelsen hos Gældsstyrelsen, som er vores største kunde. Vi understøtter med opgaver fra produktionsstyring til afstemning og overvågning af transaktioner, som ligger bagved inddrivelsen. Dit team er et full stack team, som er i stand til at løse alle opgaver. Teamet består både af fastansatte og konsulenter, som er specialister på området.

Vi har behov for en dygtig Product Owner til at skabe overblik og sætte retning for produkterne. Du skal være med til at sætte dit præg på rollen og processen, så prioriteterne er klare og teamet har en skarpskåret backlog.

Du kan se frem til i samarbejde med Product Manager at afdække Gældsstyrelsens forretningsbehov og prioriteringer, og videreformidle til teamet. Du skal være med til at sikre at der skabes mest mulig forretningsværdi, ved at sikre at produktets indhold er tilstrækkeligt afdækket og har rette prioriteret backlog og at leverancer lever op til acceptkriterier.

Dine opgaver i teamet er bl.a.:

  • Samarbejde med Gældsstyrelsen omkring forretningsbehov, prioriteringer og backlog
  • Have ansvar for at features bliver refinet tilstrækkeligt og klar til kommende PI
  • Samarbejde med Scrummaster og sikre fremdrift i teamet
  • Bidrage til stabil drift af systemerne
  • Sørge for at features med løbende forbedringer af systemerne og nedbringelse af teknisk gæld kommer med i backlog.

Product Owner med overblik
Som Product Owner hos os har du fokus på det gode samarbejde med Business Owner og Product Management omkring vision, roadmap og backlog samt med teamet og andre bidragsydere, i forhold til en prioriteret realisering af backloggen. Det er dig, der sikrer, at teamet implementerer de forretningsmæssige behov korrekt i systemerne med omtanke for både funktionalitet, teknik og økonomi. I ny- og videreudviklingssituationer samarbejder du tæt med Product Management og Business Owner, således at systemerne løbende kan sættes i drift og udløse værdi. Du anvender Jira til at sikre løbende overblik over feature modenhed og færdiggørelse.

For at få succes i jobbet er det vigtigt, at du har et solidt kendskab til IT-udvikling og har stærke analytiske og kommunikative kompetencer. Som person er du ansvarsfuld og trives i en stor organisation. Du arbejder struktureret og har en systematisk og positiv tilgang til opgaverne. Du er løsnings- og helhedsorienteret og formår at bevare det fulde overblik. Du kan begå dig sammen med kolleger med forskellige fagligheder og fungerer godt i et team, hvor opgaver løses i fællesskab. Samtidig evner du også at sætte dig for bordenden og drive beslutningerne.

Fagligt fællesskab med eget agilt akademi, fitnessrum og fri parkering  
Du bliver ansat i kontoret ”Gældssystemer Data”, der er en del af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST). Vi er i dag 17 medarbejdere og tilsvarende antal konsulenter i kontoret med forskellige fagligheder, som alle sikrer at vi kan udvikle, videreudvikle og drifte nye og eksisterende løsninger

Vi bor i moderne kontorfaciliteter på Frederiksberg lige ved Flintholm Station. Der er gratis fitnessrum og fri parkering i kælderen.  

Vi har faglige fællesskaber med rig mulighed for at sparre med Product Owners på tværs af UFST. Hvis du er aktiv i det agile miljø i København, vil du helt sikkert genkende flere af dine kollegaer. Internt i styrelsen har vi vores eget agile akademi og derfor rig mulighed for at kunne uddanne dig og udvikle din faglighed yderligere.   

Koncernsproget er dansk, så vi forventer, at du kan forstå og formulere dig på dansk – både mundtligt og skriftligt.

Grundig introduktion og onboarding 
Du kan se frem til et fagligt udfordrende job på en spændende, dynamisk arbejdsplads, der kan tilbyde alsidige og udfordrende arbejdsopgaver i et uhøjtideligt fællesskab.

Vi har et kontor, som består af forskellige fagligheder, men hvor vi i fællesskab får løst opgaverne. Du kan se frem til at indgå i et grundigt introduktions- og oplæringsforløb for hurtigt at kunne arbejde med opgaverne. 

Ansøgning og kontakt   
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via nedenstående link ”Ansøg” senest den 12. juni 2022. Samtaler og case forventes afholdt ultimo juni.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kontorchef – Janus Agerbo på tlf. tel: 72 38 87 21 eller Henrik Schnoor Hansen på tlf. 72 37 28 07. 

Der kan indgå en case og/eller logisk analyse og en personanalyse i ansættelsesforløbet. 

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.  

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Udviklings- og Forenklingsstyrelsens lokation på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, tæt ved Flintholm station.  

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.