Gå til hovedindhold

Ønsker du at være en del af et innovativt og fremtidssikret arbejdsmiljø, som beskæftiger sig med de nyeste teknologier og værktøjer?
 
Vil du gerne være en del af et passioneret og effektivt team, hvor du vil komme til at have indflydelse på hele udviklingsforløbet?
 
Er du interesseret i løbende at udvikle dine kompetencer, både i form af udfordrende og spændende opgaver samt videreuddannelse f.eks. via konferencer og kurser?
 
CubeIO A/S er et selvstændigt, dansk udviklingshus, ejet af TDC, med fokus på at udvikle nye og innovative løsninger inden for telefoni­- og mobilbranchen.
 
Vores portfolio vokser dag for dag, og der er masser af spændende projekter og ideer til langt ud i fremtiden. Det afholder os dog ikke fra at komme på nye. Blandt vores produkter kan vi f.eks. fremhæve vores Visual Voicemail, som bruges af både YouSee, Telmore og Fullrate. Nyeste skud på stammen er vores Dashboard løsning, som netop er blevet lanceret og taget i brug af Fullrate Erhverv som gør, at de nu er frontløbere på udbud af features.
Vi har stor erfaring med at ændre mobilbranchen og har medarbejdere med dybe rødder inden for telebranchen. Vi vil bringe mobilbranchen til et helt nyt niveau, hvor fokus skal være på innovation og lækre funktioner.
 
Arbejdsområde og agilt arbejdsmiljø
Vi står over for en spændende og ambitiøs opgave, hvor vi nytænker den måde, vi udvikler og lancerer produkter.

Som Product Owner og Scrum Master bliver du ansvarlig for at definere, prioritere og drive den udvikling, der skal udgøre en mærkbar forskel i forhold til vores ambition om bringe mobilbranchen til et nyt niveau. Du kommer til at beskæftige dig med mange forskellige opgaver, projekter og processer på tværs af virksomheden. De projekter, som du bliver ansvarlig for, skal du sikre bliver gennemført og afsluttet på effektiv vis i samarbejde med dine kolleger

Forventninger til dig

  • Indgående kendskab til telebranchen (8-10 år)
  • Flere års erfaring med projektledelse og Prince2 Practitioner, IPMA C eller PMP certificeret
  • Klar forståelse for Scrum eller hands on erfaring
  • Forståelse for design og CSS
  • Formår at sætte ambitiøse mål og nå dem
  • Gode samarbejdsevner og stakeholderhåndtering

 
Vi tilbyder
Vi tilbyder en attraktiv og konkurrencedygtig løn med mulighed for løbende videreuddannelse og personlig udvikling. For at være med hvor det sker tilbydes deltagelse på relevante konferencer eller til foredrag/meetups. 
 
Kontoret, faciliteter og arrangementer
Vores kontor er beliggende i Høje Taastrup tæt ved stationen og lige over for City 2.
Vi byder på fantastiske faciliteter i form af eksempelvis en lækker kantineordning, bad, opholdsrum med bl.a. bordtennis og pool-bord, fredagsbar og diverse fællesarrangementer som sommerfest og julefrokost.
 
Hvad kan du forvente

  • Mange spændende udviklingsaktiviteter.
  • Uformelt og livligt arbejdsmiljø
  • Kultur med fokus på teknologi
  • Attraktiv løn og gode vilkår
  • Personlig udvikling og løbende videreuddannelse

Ansøgningsfrist:
5. december 2017

Kontaktperson:
Frank Rasmussen, mail: fr@cubeio.com

Arbejdssted:
Telegade 2, Taastrup

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
Taastrup
keyboard_arrow_up
Startdato
14. november 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
05. december 2017
phone
Kontakt
Frank Rasmussen
fr@cubeio.com
work
Jobtype
Fastansættelse

Jeg er interesseret


Vis din interesse for dette job ved at udfylde og indsende denne formular.


Jobfinder deler kun dine oplysninger med ansættende virksomhed, som kan kontakte dig for en uforpligtende samtale, hvis dine kvalifikationer passer til jobbet.

Når du trykker send, accepterer du samtidigt vores Brugerbetingelser
Hvis du ikke allerede har en konto på Jobfinder, opretter vi automatisk en for dig. Du modtager en email med flere oplysninger.