KOMPAN A/S søger Product Development Engineers, som bliver ansvarlige for KOMPAN produkternes konstruktion og kvalitet. Du vil i stillingen få anvendt din faglighed og dyrket din indsigt i detaljer i udviklingen af legeredskaber. Du søger personlig og faglig udvikling med produktinnovation som omdrejningspunkt

Stillingen
Du ansættes med reference til Chief Technical Manager i Product Innovation, som har ansvaret for teknisk udvikling og konstruktion af nye lege- og fitnessredskaber, der lever op til KOMPANs høje funktions- og designkrav. Du bliver ansvarlig for produkternes tekniske løsninger, hvor du i samarbejde med projektlederen har en nøglerolle - fra frigivelse fra designerne til produktet frigives til produktion. 

I overskrifter vil dine primære opgaver være:

  • Teknisk sparring og udvikling i alle faser af udviklingsprocessen fra ide til implementeret produkt med basis i et indgående kendskab til KOMPANs materiale og teknologi portefølje
  • Ansvarlig for at lave større reb- og stålkonstruktioner og udarbejde 3D og 2D til videre igangsættelse hos leverandørerne
  • Udarbejde konstruktionsberegninger i forbindelse med udviklingsopgaver
  • Afhængig af erfaring indgå i teamet ift. at verificere andres konstruktioner via ANSYS beregninger
  • Konstruere, tegne og dokumentere løsningerne

Du bliver en del af en gruppe af ca. 20 ingeniører og teknikere, som arbejder med at udvikle og forbedre den tekniske del af KOMPANs unikke produktprogram. Derudover vil du arbejde tæt sammen med Design, Safety, CAD-specialister og den tilsvarende engineering afdeling i Tjekkiet.

Erfaring og din baggrund
Du er maskiningeniør, gerne med en håndværksmæssig baggrund, og du har optimalt allerede erfaring med konstruktion til industriel produktion. Du har arbejdet med produktudvikling tidligere - og meget gerne på større konstruktioner. Du motiveres af arbejdet med statik og styrkelære.

Du har interesse i og kendskab til mekaniske konstruktioner i forskellige materialer, og du har kontinuerligt øje for, at konstruktionen og materialerne opfylder kravene til funktionalitet, sikkerhed, kvalitet og attraktion. Du har erfaring i at arbejde i Solidworks eller lignende. Det er en fordel med PDM erfaring.

Ønsker du at arbejde som ekspert i beregninger, er det vigtigt, du har erfaring med ANSYS Workbench, og det er en fordel, hvis du har erfaring med at dokumentere beregninger til eksternt brug.

Du er vant til at arbejde i et professionelt miljø med høje kvalitetsstandarder, hvor en metodisk og struktureret tilgang er en forudsætning for succes i et effektivt produktions-set-up. Du trives i et dynamisk og markedsdrevet miljø, hvor der er stor opmærksomhed på produktudviklingen, og hvor problemstillinger ofte er nye og derfor kræver, at du kan træffe beslutninger på baggrund af analyse, viden og erfaring.

KOMPAN er en åben og international organisation med mange snitflader, og det er vigtigt, at du kan lide at arbejde på tværs af faglighed, geografi og kultur. Da vi er en international virksomhed er det ligeledes væsentligt, at du begår dig ubesværet på engelsk i skrift og tale.

Udviklingsopgaver hos et internationalt brand
Som Product Development Engineer hos KOMPAN får du indflydelse på fremtidens globale lege- og læremiljøer, og du indgår i et team af ambitiøse og resultatorienterede kolleger i en innovativ, stærk og salgsorienteret kultur. Vi tilbyder attraktive ansættelsesforhold og et udfordrende job med stor selvstændighed og gode udviklingsmuligheder.

Du tilbydes her mulighed for at arbejde med en bred vifte af tekniske opgaver i et internationalt miljø, hvor produktet er afsæt for, at KOMPANs løsninger gennem flere generationer har været foretrukket over hele verden. Udvikling af produkterne er en helt central del af KOMPANs strategi, og der investeres i at holde virksomheden i front. Du kommer derfor til at arbejde direkte ind i en innovativ proces, hvor dygtige kolleger allerede brænder for at udvikle de bedste løsninger, og du vil opleve, at der altid er fokus på dine opgaver. 

Let’s Play!
Vi tilbyder dig et afvekslende job KOMPAN A/S. Vi ved, at det er vores medarbejdere, som driver virksomheden fremad, og vi arbejder derfor målrettet med at skabe rammer, der støtter op om den gode arbejdsplads.

Lyder det som et job for dig, så send os dit CV og en kort beskrivelse af, hvorfor det er dig, vi søger. Vi indkalder til samtaler løbende. Ansøgningsfrist er snarest muligt. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. 

KOMPAN
KOMPANs formål er at hjælpe vores kunder med at skabe et sundere og gladere samfund, og det har vi gjort siden 1970. Vi leverer kvalitetsløsninger til legepladser og fitness sites. Vi designer, fremstiller og installerer mere end 1.000 legepladser og fitnessområder hver måned på tværs af 90 lande - det svarer til en installation hvert 44. minut.

KOMPAN legepladser holder til slitage fra både vejr og brug samt ser godt ud i mange årtier. Vi bruger materialer i højeste kvalitet, som alle kommer igennem test i vores workshop i Odense, hvor vi også udvikler og tester de nye produkter. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.