Jobbet "Processtærke projektledere til udbud af havmøllepark – København" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at skabe rammerne for Danmarks udbygning med havvind? Er du processtærk, har du erfaring med gennemførelse af projekter, og har du lyst til at arbejde med et område med stor politisk bevågenhed og spændende faglige udfordringer? Så er en stilling i havvindsenheden i Energistyrelsens Center for vedvarende energi måske noget for dig.

Om jobbet
I Energistyrelsen har vi ansvaret for planlægning, udbud og sagsbehandling i forbindelse med den massive udbygning af vedvarende energi på havet. Med finanslovsaftalen for 2022 er det blevet besluttet, at der skal udbydes yderligere havvindmølleparker med en samlet effekt på 2 GW. Herudover arbejder Energistyrelsen også med at udbyde storskala havvindsparker i forbindelse med realiseringen af verdens første energiøer. Vi søger et antal processtærke medarbejdere – gerne med erfaring og viden om gennemførelse af anlægsprojekter – som vil stå i spidsen for de kommende havvindsudbud.

Du bliver enten tilknyttet havvindenhedens udbudsteam eller energiøernes udbudsteam. Uanset team vil du skulle projektlede udbuddet af en ny havvindmøllepark, hvilket blandt andet omfatter projektledelse af indledende forundersøgelser, strategisk miljøvurdering, forberedelse og gennemførelse af udbuddet, meddelelse af tilladelser mv. Du vil derfor få mange forskelligartede proces- og projektledelsesmæssige opgaver, herunder koordinering internt i Energistyrelsen med vores departement og med øvrige ministerier og aktører.

Vi arbejder tværfagligt i et hold af både generalister, jurister og kolleger med teknisk og miljøfaglig baggrund, og du vil skulle arbejde i krydsfeltet mellem planlægning, miljøvurderinger, tekniske og kommercielle forhold, klimapolitik og jura. Vi kan tilbyde en spændende og travl hverdag med varierende opgaver, samt dygtige, søde og engagerede kolleger der hver dag løfter opgaverne med faglighed, nysgerrighed, holdånd og fremtidsansvar.

De ledige stillinger er i enheden for havvind, som sammen med enheden for bioenergi og enheden for solceller- og landvind udgør Center for vedvarende energi i Energistyrelsen i København. Centeret arbejder bl.a. med gennemførelsen af Klimaaftalen 2020, der skal bane vejen for globalt lederskab inden for vedvarende energi og sikre en ambitiøs grøn omstilling. Du bliver dermed en del af det bankende hjerte bag den grønne omstilling. Et antal stillinger er endvidere placeret i Energiø-programmet, der skal realisere verdens første energiøer.

Om dig
Vi leder efter kollegaer med godt humør, som er processtærke og som meget gerne har erfaring med gennemførelse og koordinering af anlægsprojekter. Du skal befinde dig godt med at have mange bolde i luften og koordinere opgaver på tværs af personer og institutioner. Du har gode formidlingsevner både i skrift og i tale og kan med blik for modtageren formidle komplekse problemstillinger på en kortfattet og let forståelig måde.

Vi ser gerne, at du:

  • har en relevant uddannelse, som f.eks. TekSam, civilingeniør, eller lignende med en bred forståelse for teknik, energi og miljø
  • har erfaring med projektledelse ifm. udbud og gennemførelse af anlægsprojekter
  • har erfaring med at arbejde i staten/en politisk styret organisation, alternativt fra energisektoren eller konsulentbranchen
  • har gode samarbejdsevner og bidrager til god, kollegial holdånd
  • er professionel og befinder dig godt med embedsmandsrollen – også i relation til eksterne interessenter og samarbejdspartnere
  • tager ansvar for fremdrift og fælles opgaver, kender egne begrænsninger og kan håndtere dem i samarbejde med gode kolleger og ledere, samt
  • trives i en travl hverdag, ofte med korte deadlines.

Om os
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. 
I Danmark og i lande verden over. Vi ser klimaforandringerne som den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor nye løsninger og en sikker forsyning tænkes sammen.

Vi har et job med mening. Vi er historien om de moderne nørder, stærke generalister og en ledelse, der vil motivere. Vi er 750 kolleger med en særlig holdånd. Vi er faglige. Vi er nysgerrige. Og så tager vi ansvar for fremtiden. Vi har nemlig en ting til fælles: Vi gør en grøn forskel i hverdagen og for de kommende generationer.

Læs hele vores kernefortælling og få indblik i vores værdier.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne tilbydes som fastansættelse. Ansættelse og aflønning sker som fuldmægtig eller konsulent efter kvalifikationer i henhold til AC- overenskomsten indgået mellem Finansministeriet og Akademikerne.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til kontorchef i Center for vedvarende energi Jonas Axelgaard på joax@ens.dk eller på tlf.: 4162 3601, og Carl-Christian Munk Nielsen på ccmn@ens.dk eller på tlf. 3392 7902 vedrørende Energiø-programmet.

Energistyrelsen ønsker at fremme ligestilling, og alle kvalificerede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder opfordres til at søge stillingen.

Ansøgning
Du søger via www.ens.dk/job. Benyt knappen "Ansøg" i forbindelse med stillingsopslaget.

Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest søndag den 23. januar 2022.

Samtaler forventes afholdt i januar og februar med henblik på tiltrædelse 1. marts 2022 eller snarest derefter.   

Kandidater til stillingen skal være indstillet på at besvare en case og evt. en færdighedstest i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.