Jobbet "Proceskonsulent til lean construction og lokationsbaseret planlægning" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi mangler en dygtig og ambitiøs kollega til vores kontor i Risskov ved Aarhus. Som proceskonsulent i MT Højgaard får du en vigtig rolle i at skabe forbedringer på vores projekter allerede i tilbudsfasen med fokus på optimering af tidsplaner. Dette ved brug af lokationsbaseret planlægning og opfølgning af byggeprocessen i samarbejde med kollegaer på tværs af organisationen.

Opgaver og ansvarsområder
Med dit indgående kendskab til byggeprojekter- og processer får du ansvar for at udvikle og implementere MT Højgaards lean construction koncept TrimByg og lokationsbaseret tidsplanlægning.

Formålet er at understøtte MT Højgaards produktionsenhed ved at skabe realistiske, koordinerede og velgennemførte projekter i tæt samarbejde med alle udførende parter.
Du får ansvar for at understøtte MT Højgaards produktionsenhed i Jylland og på Fyn og skal:

  • skabe forståelse for og implementere elementerne i TrimByg
  • facilitere workshops og bidrage til at skabe bedre byggeprocesser og flow
  • undervise og supportere organisationens projekter i lokationsbaseret tidsplanlægning

Du bliver en del af Koncernarbejdsmiljø & Kvalitet med 21 kollegaer, heraf en proceskonsulent på Sjælland.

Om dig 
Du har en byggeteknisk baggrund som ingeniør eller konstruktør og måske håndværker.

Herudover forventer vi, at du har:

  • erfaring med projektledelse og styring
  • indgående kendskab til byggeprocessen og tidsplanlægning i praksis
  • erfaring med lokationsbaseret planlægning (cyklogram) og god IT forståelse
  • god forståelse for principperne i Lean Construction

Har du en certificering i Lean er det en fordel men ikke et krav.

Som person genkender du dig selv i værdierne professionalisme, respekt og samarbejde, og du er:

  • bredt anerkendt for at være god til at lytte, rådgive, vejlede, og udfordre, når der er behov for det
  • ansvarsbevidst, troværdig og selvstændig i opgaveløsningen
  • procesorienteret og involverende uden at miste fokus på målet
  • god til at præsentere og facilitere for større grupper
     

Vi tilbyder

  • Et selvstændigt og ansvarsfuldt job blandt gode kollegaer
  • Gode muligheder for personlig udvikling
  • Muligheder for at bidrage til store og komplekse byggeprojekter
  • Løn og ansættelsesvilkår, der matcher dine kvalifikationer

Ansøgning
Vil du vide mere, så kontakt afdelingschef Anne-Mette Bach på telefon 2270 9464.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning elektronisk, meget gerne i Word- eller PDF-format. Ansøgningsfristen er den 18. november 2018, men vi kalder gerne kvalificerede kandidater ind til samtale efterhånden som vi hører fra jer.  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder