Gå til hovedindhold

Du bliver en del af en ambitiøs produktionsafdeling med ansvar for drift og udvikling af spildevands- og vandbehandling. Du får 25 dygtige kollegaer, der målrettet arbejder på klimaets vegne og på at skabe løsninger, der holder også for kommende generationer.

Som procesingeniør kommer du til at arbejde både med optimering af eksisterende anlæg og med at udvikle fremtidens spildevands- og drikkevandbehandling.
 
Lige nu er vi i planlægningsfasen af etableringen af et nyt centralrenseanlæg med en kapacitet på 175.000 PE. Videre herfra får vi brug for din erfaring og aktive medvirken til ideudvikling, design, udførelse og til slut idriftsætning i forventeligt 2026.
 
Dine arbejdsopgaver vil være:

  • Udviklingsopgaver indenfor spildevand og vand :
  • Indgå i projekter og varetage selvstændig projekthåndtering omkring udformning af fremtidens spildevands- og drikkevandsbehandling
  • Første store projekt er etablering af et nyt centralrenseanlæg med forberedelse til skærpede rensekrav rettet mod mikroforureninger, emissioner og den hygiejniske kvalitet samt fremtidig disponering af slam
  • På vandsiden indgå i projekter omhandlende videregående vandbehandling i forhold til pesticider osv
  • I samarbejde med driftsmedarbejderne systematisere og optimere drift, tilsyn og vedligeholdelse af spildevands- og vandforsyningsanlæg
  • Biologisk/kemisk support til Spildevands/Vands drift
  • HACCP arbejde
  • Indgå aktivt i arbejdet med data og digitalisering, bl.a. med systematisering af opsamlede data til analyser og undersøgelser
  • Kvalitetskontrol og bistand til projektledere i Plan & Projekt-afdelingen.

Om dig:

  • Du har en videregående uddannelse som kemi-/miljøingeniør eller biolog, helst på kandidat- eller PhD-niveau, og med et fagligt og erfaringsmæssigt fundament med afsæt i spildevands- og/eller drikkevandsområdet
  • Har solid kemisk/biologisk viden
  • Trives med at omsætte teoretisk viden til praktiske løsninger i samarbejde med vores proces- og driftsfolk
  • Har projektledelseserfaring
  • Har kendskab til tekniske IT-værktøjer indenfor området
  • Tager selvstændigt ansvar og initiativ til opgaveløsning og afslutter opgaverne med sikker hånd
  • Er meget struktureret, har godt overblik og kan håndtere mangeartede opgaver
  • Har gode kommunikative evner og kan kommunikere klart og tydeligt i skrift og tale til kollegaer, kunder, myndigheder og samarbejdspartnere
  • Er en faglig stærk person, som kan tage beslutninger og støtte ledelsen i områdets strategiske udvikling.

Om os:
Vi er en selvstændig multiforsyningsvirksomhed, der forsyner borgerne i Silkeborg Kommune med vand og fjernvarme og skaffer dem af med spildevand og affald.
 

I Silkeborg Forsyning arbejder vi professionelt, stabilt, målrettet – og ikke mindst stolt med vores unikke kerneydelser. Vores kendetegn er høj kvalitet, effektivitet og miljøvenlige løsninger. Vi er 130 veluddannede og højt engagerede medarbejdere, som altid er klar til at yde en effektiv og god service.

Læs mere om os på www.silkeborgforsyning.dk og se filmen om vores rensning af spildevand  og  vandforsyning.

Hvis du vil vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte produktionschef Anders Krogager på tlf. 2513 6964.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.