Jobbet "Procesingeniør til kvalitetsafdeling" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Om jobbet
Vi tilbyder et alsidigt job, hvor du som procesingeniør er ansvarlig for at indsamle og håndtere produkt- og produktionsoplysninger for at sikre, at kvalitet, produktivitet og økonomiske mål nås.

Vi har mange spændende og udfordrende projekter i gang og på vej, da vi er i fuld gang med at udvide vores nuværende produktionskapacitet, som medfører en bredere produktportefølje og et mere kompliceret produktmix – og vi er kendt i markedet for at producere højkvalitets stålplader.

Dine væsentlige arbejdsopgaver er:

  • Optimering af produktionsprocesser.
  • Minimering af omvalsningsgrad.
  • Levering af data til beslutninger om investeringer, procesændringer og ændringer i procedurer.
  • Projektrelateret assistance til teknik og produktudvikling samt assistance og vejledning til vedligeholdelsesafdelingen.
  • Reklamationsbehandling.
  • Implementering af nyt udstyr.
  • Ad hoc-opgaver i produktionen.

Som procesingeniør får du hurtigt et stort ansvar og du kan få indflydelse på afgørende beslutninger. Der er ikke langt fra forslag til handling – og vi har en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet.

Om dig og dit stærke fundament
Uddannelsesmæssigt er du ingeniør og du har et godt kendskab til teknologiske/mekaniske processer. Har du desuden en Green Belt uddannelse med i bagagen, vil det helt klart være en fordel.

Dette er ikke kun et kontorjob, da vi også bruger en praktisk tilgang, når vi løser problemer. Derfor er det vigtigt, at du er hands-on og er vant til at få tingene til at fungere for at sikre optimering af produktionsprocesserne.

Sprogligt mestrer du dansk og engelsk i skrift og tale. Kan du derudover svensk eller tysk kan det være et yderligere plus.

Vi lægger vægt på, at du arbejder selvstændigt og tager ansvar for igangsatte aktiviteter. Du har en struktureret arbejdsform, der sikrer overblik og kvalitet i en travl og spændende hverdag. Da du i jobbet vil få en stor kontaktflade, er det vigtigt, at du er udadvendt, serviceminded og god til at samarbejde.

Vores team
Du bliver en del af et erfarent team på 15 medarbejdere, som bl.a. består af primært ingeniører.

Du vil referere til Head of Quality, Chief Metallurgist.

Vi sætter pris på en uformel omgangstone og et godt sammenhold på en arbejdsplads, hvor alle byder ind og tager en ekstra tørn, når det er nødvendigt.

Til gengæld nyder vi godt af gode løn- og ansættelsesvilkår, ligesom en grundig introduktion, oplæring i jobbet samt efteruddannelse selvfølgelig er en del af pakken, som også indeholder andre attraktive personalegoder.

Sådan ansøger du
Er du interesseret, så send venligst din ansøgning og dit CV via ansøg-linket inden den 11. marts 2021. Ansøgninger modtages kun gennem vores rekrutteringssystem.

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Head of Quality, Chief Metallurgist Zibrandt Greisen på mobil 3094 3405 eller Head of HR Torben W. Skaaning på mobil 2048 6798.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.