Vil du give din erfaring indenfor facilitering videre
I IDA vil vi styrke muligheden for at vores medlemmer kan skabe professionelle relationer og udvikle deres kompetencer. Afdelingen Teknologi, Netværk og Regioner søger derfor en person, der har lyst til at bidrage til den fortsatte udvikling af vores frivillige facilitatorer samt de tilhørende fortrolige netværksgrupper.

Dine primære opgaver bliver som sparringspartner for vores frivillige facilitatorer, der enten er under uddannelse, med i vores facilitatorkorps eller vores juniorfacilitatorkorps samt at rådgive vores medlemmer om relevante netværksgrupper. Herudover er der mulighed for i mindre grad også at facilitere selv. Du bliver en del af et team på tre fuldtidsmedarbejdere samt en række kollegaer, der bidrager indenfor andre funktioner. Du skal derfor trives i et job, hvor der er mange og varierede opgaver samt både interne og eksterne interessenter.

Stillingen er placeret i København.

Som procesfacilitator skal du 

  • Proaktivt varetage kontakten til vores frivillige facilitatorer, der faciliterer netværksgrupperne.
  • Rådgive IDAs medlemmer om relevante netværksgrupper
  • Løbende udvikle og kvalitetssikre processer omkring levering af vores ydelser
  • Deltage i øvrige opgaver i forhold til at drifte og udvikle vores tilbud indenfor facilitering og netværksgrupper

Om dig

  • Du har en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau.
  • Du er uddannet facilitator og har erfaring med facilitering
  • Du drives af samarbejde og af at spille andre bedre
  • Du er en god formidler og har menneskelig indsigt
  • Du tager ansvar for både egne og fælles opgaver.

 Vi ser gerne, at du har en vis indsigt i arbejdsmarkedet i forhold til vores medlemmer. Vi forventer, at du besidder gode engelskkundskaber da en række netværksgrupper faciliteres på engelsk.

Ansættelsesproces
Som et led i ansættelsesprocessen vil der i forbindelse med 2. samtale være en forventning om, at kandidater præsenterer en case. 

Generelt
Vi er ambitiøse og kan lide at arbejde tæt sammen med vores medlemmer, samtidig med at vi prioriterer at have det godt og sjovt med hinanden. Du skal regne med travle perioder, men vi anser det for selvfølgeligt, at arbejds- og familieliv skal kunne balancere. 

Ansættelsesvilkår
IDA er en attraktiv arbejdsplads med fleksible arbejdstider, gode lønforhold efter AC-overenskomst og en central placering på Kalvebod Brygge i København. Nogen rejseaktivitet må forventes.

Bemærk, at du kun kan søge jobbet via vores rekrutteringssystem, hvor du kan uploade ansøgning og CV. Vi behandler desværre ikke ansøgninger sendt pr. e-mail eller lignende. Ansøgningsfrist 30. november 2022. Første samtale er planlagt i uge 49. 

Vi vil også bede dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da det hjælper os til en bedre og mere fair proces.

IDA opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Netværkskonsulent Marianne Ehlers på telefon 33 18 55 31.  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder