Jobbet "Proaktiv Linux-specialist og teamkoordinator, der vil levere avanceret medicoteknologi og IT til hospitalerne" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Center for IT og Medicoteknologi (CIMT) er hospitalernes digitale partner. Vi leverer avanceret medicoteknologi og IT-understøttelse til Region Hovedstadens hospitaler, centre og virksomheder og 40.000 medarbejdere.

Hos os handler digitalisering om liv, og ambitionerne er store, når vi skal skabe teknologiske forbedringer. Det betyder, at vi i endnu højere grad end i dag skal drive og udvikle en moderne IT-infrastruktur. 

Her kommer du måske ind i billedet. Vi søger nemlig en ny kollega, der skal varetage rollen som Linux-specialist og teamkoordinator for vores UNIX team, der har ansvar for at forvalte og udvikle Region Hovedstadens UNIX/Linux platforme.

Det skal motivere dig at få testet din faglighed via arbejde i nutidige systemer, og du skal kunne nikke genkendende til beskrivelsen som en udviklingsorienteret person, der har talent for at tænke stort samtidig med, at du leverer gode og stabile løsninger.

Organisatorisk vil du blive en del af enheden Infrastruktur, der vedligeholder og udvikler regionens fælles IT-infrastruktur. 

Stillingens ansvarsområder
Som Linux-specialist og teamkoordinator vil du have de følgende ansvarsområder: 

  • Faglig dag-til-dag koordinering og prioritering i teamet, der består af 10 dygtige og engagerede kolleger
  • Proaktiv ressource- og opgavestyring samt evaluering af behov for faglig kompetenceudvikling 
  • Koordinering og planlægning af større udviklingsopgaver (i teamet, på tværs af teams og sektioner)
  • Forvaltning af regionens Linux-komponenter (Redhat, Oracle Linux og Aix) 
  • Sikre, at teamet har et løbende fokus på automatisering og procesoptimering
  • Løbende økonomiopfølgning og inputs til budget og reinvestering
  • Gennemførelse og videreudvikling af substrategier for teamet 
  • Kontakt til leverandører 

Dine kvalifikationer 
For at blive succesfuld i stillingen skal du være en IT-professionel, der er passioneret omkring Linux, har stor teknisk viden, udviklingsgen og en proaktiv tilgang til opgaveløsningen. 

Fagligt forventer vi, at du:

  • har en relevant IT-uddannelse, f.eks. datamatiker eller lignende
  • har erfaring som teamkoordinator, teamleder eller lignende - eller ser det som det næste skridt i din karriere 
  • tænker helhedsorienteret, og ser løsninger i store sammenhænge, der ligger ud over dit eget team
  • er dygtig til at kommunikere både skriftligt og mundtligt på tværs af tekniske faggrupper
  • kan bevæge dig naturligt i spændingsfeltet mellem teknologi, mennesker og organisation 
  • har kendskab til ITIL-processerne omkring Incident, Problem og change management
  • har erfaring med opbygning af solide og stabile løsninger i et komplekst miljø 

Personligt forestiller vi os, at du:

  • er handlekraftig, struktureret og proaktiv og meget kvalitetsbevidst i forhold til dit arbejde
  • er en imødekommende person, der bidrager til den gode energi i organisationen
  • er dygtig til at bevare overblikket og takle udfordringer med et smil
  • er ansvarsfuld, ambitiøs og fleksibel i forhold til at løse skiftende arbejdsopgaver 

Vi tilbyder
CIMT og Infrastruktur er en spændende og ambitiøs arbejdsplads, der løser en vigtig samfundsopgave.  Vores 1.000 medarbejdere leverer avanceret sundhedsteknologi til hospitalerne, som betjener 1,8 mio. borgere. Vi tilbyder blandt andet: 
et udfordrende og alsidigt job på en arbejdsplads hvor fagligheden er i top 
et travlt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på at supplere hinanden og bruge hinandens kompetencer 
en hverdag med dygtige kolleger, god stemning og kontakt til mange forskellige faggrupper

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge og arbejdsstedet er Borgervænget 7, 2100 København Ø. 

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte den nuværende teamkoordinator Ib Andersen på telefon 30 54 56 31 eller på mail ib.andersen@regionh.dk.   
 
Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og uddannelsesbevis senest den 28. september 2022.

Vi forventer løbende at holde samtaler og besætter stillingen, når vi har fundet den rette kandidat. 

Du kan læse mere om Center for It, Medico og Telefoni her. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder