Skip to main content
  • Dette job er ikke længere tilgængeligt.

Presales supporter søges til Siemens

Til vores Factory Automation afdeling søger vi en stærk automationskollega til udvidelse af vores vigtige PreSales support. Du vil indgå i et dygtigt team af teknikere, produktchefer og sælgere, og dine opgaver vil primært være relateret til at hjælpe vores kunder, partnere samt kolleger med teknisk presales support indenfor automationsområdet.

Hvad er mine ansvarsområder?

  • Teknisk rådgivning af kunder i valg af produkter, hardware såvel som software, på telefon og mail
  • Afklaring af forespørgsler om priser og leveringsevne
  • Med udgangspunkt i TIA-portalen vil du bl.a. skulle arbejde med SIMATIC S7-1200 og S7-1500 og vore nye HMI-paneler mm, Simatic Safety samt Profinet kommunikationsløsninger baseret på vores Scalance produkter

Siemens produktportefølje er omfattende og spørgsmålene du får, vil variere lige fra katalogopslag til spørgsmål om teknisk konfiguration. Jobbet er meget udadvendt og du får en bred kontaktflade til Siemens kunder.

Hvordan kvalificerer jeg mig til jobbet?

  • Du har en baggrund som automationsteknolog, installatør, maskinmester eller lignende indenfor automations- og drevteknologi
  • Du kan lide tekniske udfordringer og at være i direkte dialog med kunder og kollegaer
  • Du har gode kommunikationsevner og behersker dansk og engelsk i både skrift og tale

Vi modtager gerne din ansøgning, selvom du har opnået dine kvalifikationer på en alternativ måde.

Hvad skal jeg ellers vide?
Siemens Digital Factory og Process Industries and Drives er divisioner i Siemens koncernen. Vi tilbyder virksomheder i produktions- og procesindustrien totalt integrerede løsninger inden for automation, drev, motorer, gear, afbrydere og installationssystemer. Med Totally Integrated Automation (TIA) platformen leverer vi fleksible systemer og produkter, der kan kommunikere fra feltniveau over automationsniveau til kontrolniveau. I vores kundeservice supporterer vi telefonisk kunderne i forbindelse med deres køb af Siemens automationsløsninger. Læs mere på www.siemens.dk/industry

Vores succes er skabt af vores innovative og dygtige medarbejdere, der med deres nysgerrighed og høje faglige kompetencer skaber ny viden og er med til at finde svar på nogle af verdens sværeste spørgsmål. Vi prioriterer ansvarlighed for vores medarbejderes sundhed og trivsel og tilbyder mange medarbejdergoder såsom sundhedstjek og træningsfaciliteter. Vi har desuden favorable pensionsforhold med helbredssikring for dig og din familie, og vi arbejder med work-life balance for at skabe gensidige, fleksible arbejdsforhold.

Vi stræber kontinuerligt efter at styrke vores markedsposition, og vi søger derfor de dygtigste medarbejdere, der er ivrige efter at blive en del af en dynamisk, international organisation, der tilbyder unikke muligheder til sine medarbejdere.

Ansøg jobbet online på dansk via "Ansøg" linket. Vær opmærksom på, at vi besvarer via email. Vi ser frem til at modtage din ansøgning online. Udfyld for så vidt muligt alle områderne i ansøgningsformularen, da vi bruger dine oplysninger til at vurdere dit potentiale i forhold til stillingen.

Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
Ballerup
keyboard_arrow_up
Startdato
12. July 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
12. september 2017
phone
Kontakt
work
Jobtype
Fastansættelse