Praktikstilling til dig som brænder for digitale produkter og services
Brænder du for digital kommunikation? Og vil du gerne være en del af en ung afdeling med flere forskellige fagligheder? Så søger OK’s digitale afdeling lige nu en dygtig og engageret praktikant, som vil arbejde sammen med os.
Vi sætter strøm til Danmark
OK er primært kendt for tankstationer og benzinkort, men vi er meget mere end det. Vi leverer energi til Danmark, og i vores Digitalafdeling arbejder vi netop med det budskab. Du bliver en del vores Digital Design-team, hvor der er en konstruktiv og uformel omgangstone blandt medarbejderne. Her vil du indgå på lige fod med dine kommende kollegaer. Vores hovedkontor ligger i Viby J, som er i cykelafstand til Aarhus C. Der er mulighed for en fleksibel arbejdstid, så det passer med dine studier.
Hos OK har vi mange unge mennesker ansat. Derfor har vi lavet et netværk ved navn ’OK UNG’, som du også har mulighed for at blive en del af.
Hvad tilbyder vi?
Vi gør i Digital Design-teamet meget ud af at arbejde iterativt og inddrage brugeranalyse i enhver designproces. Vi søger derfor en praktikant, som kan se værdien i at arbejde på den måde. Derudover vil du komme til at skulle arbejde sammen med flere fagligheder, herunder også studentermedhjælpere. Vi håber derfor, at du kan se en værdi i at samarbejde med forskellige faggrupper. Hvis du har noget særligt, du brænder for, er vi naturligvis lydhøre. Vi kan helt sikkert finde en opgave, der passer til dig. Vi er gode til at give plads til, at du kan udvikle dine kompetencer. Med andre ord vil dine arbejdsopgaver favne bredt, men vi havde blandt andet forestillet os, at du skal arbejde med følgende:
- Ikon-design
- Illustrationer
- Opdatering af vores designsystem- og komponenter i Figma
- Ad hoc designopgaver
Hvem er du?
Du er i gang med en uddannelse som multimediedesigner og skal i praktik i foråret. Vi ser gerne, at du motiveres af at arbejde i teams, og at du bidrager til at spille hinanden gode. Derudover er du:
- Kreativ og tør kaste dig ud i nye udfordringer
- Passioneret for Digital Design, herunder User Interface Design
- Måske interesseret i animation
- Tidligere blevet præsenteret for Design Thinking og Product Discovery
Vi håber, at vores praktikstilling har vakt din interesse, og vi glæder os til at modtage din ansøgning. Du ansøger gennem vores hjemmeside: ok.dk/om-ok/job
Er du interesseret eller har du spørgsmål?
Ønsker du at høre nærmere, eller har du nogle spørgsmål, så kontakt Lærke Høj Lange på telefonnummer: 27 51 51 86.
Ansøgningsfrist
Løbende.
Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.