Praktikplads til dig med interesse for data og udvikling af rapporteringsværktøj
Søger du en praktikplads, hvor du kan få relevante erfaringer med opbygning af rapporter og dataudtræk? Har du gå-på-mod og kompetencer indenfor IT og data? Og vil du være en del af OK’s nye praktikprogram? Så er det dig, vi leder efter! Vi er fulde af god energi – også den grønne.
Du kender sikkert allerede OK for vores sjove tv-reklamer og mange tankstationer, men vi er faktisk mere end det. Vi er et energiselskab, som understøtter den grønne omstilling, og lige nu oplever vi en stor udvikling og vækst.
Hvad tilbyder vi?
Praktikstillingen er i vores Projekt- og forretningsudvikling hos vores afdeling Energiteknik, som arbejder med salg af varmepumper og gaskedler samt servicering af varmeinstallationer på oliefyr, gasfyr og varmepumper.
Du bliver en del af OK’s praktikprogram i efteråret 2023, hvor vi har særligt fokus på personlig- og faglig udvikling. Her kommer du i forløb med andre praktikanter i OK. Vi har også vores netværk OK UNG, som du også kan blive en del af.
Vi forestiller os, at du primært vil beskæftige dig med følgende:
- Opbygning af rapporteringsmiljø
- Dataudtræk
- Analyse af data til ledelsesbrug
- Udvikling af værktøjer til ledelsesrapportering
- Deltagelse i vores praktikprogram, hvor du kan forvente personlig- og faglig udvikling
Hvem forestiller vi os, at du er?
Du er i gang med en videregående uddannelse, som berører områder som; IT, analyse og BI. Derudover er det vigtigt, at du er/har:
- God til analyse
- Har en interesse for IT-systemer
- Kendskab til SQL er en fordel, men ikke et krav
- Tør sige din mening, sætte din faglighed i spil og komme med forslag
Vi forestiller os, at din værktøjskasse er fyldt med en masse teoretisk viden, som du gerne vil afprøve i praksis. Vi håber også, at du er interesseret i et længere samarbejde, da vi ser det som en værdifuld mulighed at indgå et specialesamarbejde samt mulighed for at fortsætte i et studiejob efter endt praktik.
Er du interesseret?
Er du interesseret i stillingen, og ønsker du at høre nærmere, eller har du spørgsmål til praktikstillingen så kontakt Projektleder, Michael Metner, på telefonnummer: 31 52 04 66.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt.
Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.