Jobbet "Praktikplads: Kommunikativ optimering af kunderejse" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du lyst til at gøre en forskel for vores kunder og deres oplevelse af vores produkter? Har du gå-på-mod og energien til at indgå i et ungt team, der arbejder på tværs af projekter, processer og produktudvikling? Og vil du være en del af OK’s praktikprogram? Så er det dig, vi leder efter!

Vi er fulde af god energi – også den grønne
Du kender sikkert allerede OK for vores sjove tv-reklamer og mange tankstationer, men vi er faktisk mere end det. Vi er et energiselskab, som understøtter den grønne omstilling, og lige nu oplever vi en stor udvikling og vækst. Vi har netop lanceret vores nye praktikprogram, hvor vi har særligt fokus på personlig og faglig udvikling. Derudover har vi vores netværk OK UNG, som vores praktikanter også bliver en del af.

Vi tilbyder en praktikplads i vores afdeling Energiteknik
Praktikstillingen hører under vores afdeling Energiteknik, som arbejder med salg af varmepumper og gaskedler samt servicering af varmeinstallationer på oliefyr, gasfyr og varmepumper. Du bliver en del af et ungt team, der arbejder på tværs af afdelingen, hvor vi supporterer alle de andre funktioner i projekter, processer og produktudvikling, og hvor både kundens og medarbejders oplevelse er i fokus. Du vil få en plads på vores hovedkontor i Viby J, hvor vi til dagligt sidder omkring 450 OK-kollegaer.

Vi ser, at en praktikant kan komme ind og bidrage i forhold til vores kommunikation i kunderejsen, og vi tror på, at du har løsningen, og vi er klar på at overlade et stort ansvar til dig.

Vi forestiller os, at du primært vil beskæftige dig med følgende:

  • Kritisk gennemgang af eksisterende kunderejse fra A-Z
  • Bidrage med forslag og løsninger til optimering af kunderejsen
  • Øvrige kommunikative opgaver som kan opstå på tværs af afdelinger og funktioner
  • Ad hoc-opgaver – stort som småt, der løbende skal løses i en stor organisation
  • Deltagelse i vores praktikprogram hvor du kan forvente personlig og faglig udvikling

Hvem forestiller vi os, at du er?
Du er i gang med en videregående uddannelse indenfor kommunikation, procesbeskrivelser eller lignende. Derudover har du:

  • Teoretisk og praktisk erfaring med fokusgruppeinterview og casearbejde.
  • Skriftlig excellence og elsker god kommunikation
  • Interesse for kunderejser, og du synes, det er spændende, hvordan disse kan optimeres til gavn for kunden.
  • En naturlig forretningsforståelse, et nysgerrigt mindset og en proaktiv tilgang til opgaverne
  • Mod på at arbejde selvstændigt og på at optimere vores kommunikation til kunderne.

Vi forestiller os, at din værktøjskasse er fyldt med en masse teoretisk viden, som du gerne vil afprøve i praksis. Vi håber også, at du er interesseret i et længere samarbejde, da vi ser det som en værdifuld mulighed at indgå et specialesamarbejde samt mulighed for at fortsætte i et studiejob efter endt praktik.

Er du interesseret?
Er du interesseret i stillingen, og ønsker du at høre nærmere, eller har du spørgsmål til praktikstillingen så kontakt Projektleder, Michael Metner, på telefonnummer: 3152 0466.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder