Praktikplads i NCC, Forsyning, Storkøbenhavn, Forår 2024
Vil du have en praktikplads, hvor du oplever en varieret hverdag, og hvor du stifter bekendtskab med anlægsbranchen på tæt hold? Så bliv en af vores kommende praktikanter i NCC Forsyning, hvor du lærer at styre projekter og at holde fremdrift. Du får erfaring med de forskellige faser i vores projekter og stifter bekendtskab med ledelse, økonomi og tilbud. Vi ved, at du kommer her for at lære, så du får mulighed for at være med til alt, og du vil komme klogere tilbage til studiet.
Bliv en del af vores hold på vores rammeaftale med HOFOR
NCC Forsyning arbejder med forsyningsprojekter i København og omegn for kunder som HOFOR, Radius og Energinet. Det handler om fiber, elkabler, kloak og fjernvarme. Vi arbejder kort sagt med at bidrage til forsyningssikkerheden, når det handler om vand, el og varme. Vi søger en praktikant til vores rammeaftale med HOFOR om renovering af fjernvarmenettet i København. Du kommer til at være i en afdeling med 10-12 funktionærer i vores store kontormiljø på Parkstien i Valby. Du bliver en vigtig del af vores team, og kommer til at arbejde tæt sammen med erfarne kolleger. På dette projekt bliver vi tidligt inddraget, lige efter projekteringen, og derfor er vi meget tidlig med i fasen, hvor dialogen med bygherren, kommunen og borgerne foregår. Vi har derfor stor indflydelse i forhold til at få projektet til at lykkes i en meget travl hverdag.
Starten på din karriere
Det er vigtigt for os, at din praktiktid bliver både udfordrende og spændende. Når du starter, udarbejder vi derfor din læringsplan sammen, og vi lytter gerne til dine idéer og ønsker. Det er vores erfaring, at du i dit praktikforløb vil lære en masse om dig selv og det at være entreprenør og dermed finde ud af, hvor i branchen du føler dig mest hjemme. Ofte ser vi, at vores praktikanter fortsætter som studentermedhjælpere efter endt praktik og senere en fastansættelse. Det er vigtigt, at du:
- Er studerende på en ingeniør- eller konstruktøruddannelse – har du også en håndværksmæssig baggrund, er det en fordel, men ikke et krav
- Brænder for digitalisering ved anlægsarbejde
- Har gode danskkundskaber i tale og skrift, da arbejdssproget er dansk og møder, tegninger mv. derfor er på dansk
Vil du prøve din viden af hos os?
Så send os din ansøgning med CV her. Vi holder løbende samtaler, så skynd dig. Du søger praktikpladsen via www.ncc.dk/job. Her kan du også læse mere om, hvordan det er at være i praktik hos os. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Afdelingschef Brian Rud Stigsnæs på +45 21 71 42 18.
Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.