Jobbet "Praktikantstilling til forårssemestret 2021" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Elsker du at arbejde med branding og kommunikation? Og vil du være med til at udvikle og
innovere events og konferencer - både digitalt og fysisk - for Danmarks største
teknologi-fokuserede mediehus? Så er du muligvis vores nye praktikant.

Vores mission er at bygge bro mellem det digitaliserede samfunds beslutningstagere og de
specialister, der hver dag arbejder med udvikling af teknologien. Som en del af vores rolle som
medie afholder vi en lang række eksterne og interne events, der er med til at sætte os på den
teknologiske dagsorden. Din rolle vil være at deltage i konceptudvikling, markedsføring,
kommunikationsplanlægning -og formidling og event afholdelse . Som vores nye kollega bliver
du en del af et ambitiøst team i vores interne kommunikationsbureau Tech Relations , der sørger
for at skabe de bedste rammer for udviklingen af vores events. Vores kultur er uhøjtidelig, og vi
hylder de gode ideer – hvad enten de kommer fra praktikanten eller chefen.

Arbejdsopgaver
Din vigtigste opgave bliver at assistere med projektledelse, design, SoMe og afvikling af vores
events. Det indebærer følgende:

  • Grafisk materiale til digitale platforme og fysisk materiale (sammen med vores Creative Director): SoMe, annoncer, fysisk avis, videoredigering og layout.
  • Social Media Marketing
  • Promovering af events på digitale platforme (FB, LinkedIn og gennem bannerannoncer på ingeniøren, Version2 etc.) både formidling og udarbejdelse af grafisk materiale.
  • Opgaverne spænder bredt og er henvendt til alt fra kunderne til interne opgaver til kommunikation til læserne.
  • De resterende arbejdsopgaver tilpasser vi efter din profil, behov og ønsker.

Om dig

  • Du er udadvendt af natur, får energi af andre mennesker og stiller dig gerne op og snakker til og med alle i huset.
  • Du kan eller har stor interesse i at blive bedre til at konceptudvikle, planlægge, afholde og evaluere events og mindre arrangementer.
  • Du er struktureret, initiativrig og selvstændig.
  • Du er god til at formulere dig skriftligt.
  • Det er en fordel, hvis du har indblik i InDesign og videoredigering - da mange opgaver vil være at udarbejde grafisk materiale.
  • Din baggrund og uddannelse er underordnet, så længe du brænder for og har viljen til at kaste dig ud i ovenstående opgaver.

Vi forventer ikke, at du kan det hele på forhånd. Men du kan hurtigt få en masse ansvar - hvis du
er klar på det, og stillingen er derfor utrolig lærerig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har fundet jobbet hos Jobfinder.