Jobbet "Praktikanter, VDC, Forår 2021" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Byg fremtiden hos os.

”NCC har mange forskellige afdelinger og muligheder, hvilket gør det enormt attraktivt for mig at se det som en fremtidig arbejdsplads. Her kan jeg indfri mine ambitioner og drømme, hvor jeg kan være med til at bygge folks drømme og føre bæredygtigt byggeri frem.” Tobias, tidligere praktikant i NCC.

Bliv en vigtig del af vores VDC-afdeling, både i Søborg og Aarhus

Vi søger praktikanter til både Øst og Vest, som vil indgå som en del af vores VDC-afdeling, der både arbejder med udvikling og support. I VDC-afdelingen arbejder vi med at udføre, udvikle og implementere nye digitale værktøjer og arbejdsprocesser på vores byggeprojekter.

Vi søger ingeniør- eller konstruktørstuderende, som har flair for digitale værktøjer og som har mod på at arbejde sammen med vores 10 VDC-specialister for at optimere vores design- og produktionsproces. Vi søger praktikanter der har drive, god teknisk forståelse, og som synes, at det vil være spændende at arbejde med at digitalisere byggeriet. Du vil blive tilknyttet nogle af vores spændende projekter, bl.a. Christiansholm, Kronløbsøen, Nordsjællands Hospital samt Nicolinehus.

”Jeg vidste, NCC var en stor virksomhed, og det var noget jeg gerne ville ind i, da jeg søgte praktik. Det er virkelig spændende at se, hvordan processen glider frem, og man finder hurtigt ud af, hvor vigtig det man lærer på skolen om kommunikation er, når man kommer ud og skal videreformidle information.” Ida Amalie, tidligere praktikant i NCC.

Du bliver en del af holdet
Hos NCC arbejder vi i teams, og vi bidrager alle til at nå vores fælles mål. Som praktikant indgår du derfor som en vigtig del af teamet, og du arbejder tæt sammen med erfarne og dygtige kolleger på tværs af organisationen.

Vi planlægger dit praktikforløb i fællesskab
Det er vigtigt for os, at din praktiktid hos os bliver både udfordrende og spændende. Når du starter hos os, udarbejder vi derfor din læringsplan sammen, og vi lytter gerne til dine idéer og ønsker.

”NCC går meget op i at have praktikanter, og det kan man tydeligt mærke. Det er bare noget andet at komme ud og se tingene end at læse om dem i en bog – og det får jeg virkelig rig mulighed for her.” Emilie, tidligere praktikant i NCC.

Vi leder efter dig, der:

  • er studerende på en ingeniør-, konstruktør- eller arkitektuddannelse
  • har kendskab til digitale værktøjer, fx Revit, Solibri, Dalux, Dynamo, programmering eller andet
  • er klar til at kaste dig ud i en stejl læringskurve og samarbejde med mange forskellige fagligheder
  • har en god portion gennemslagskraft.

Vil du prøve din viden af hos os?
Så send os din ansøgning med CV her. Vi holder løbende samtaler, så skynd dig.

Klik på "ansøg" for at komme til jobsiden. 

Husk at skriv i din ansøgning, om du søger praktik i Øst eller Vest. Du søger praktikpladsen via www.ncc.dk/job. Her kan du også læse mere om, hvordan det er at være i praktik hos os.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til VDC Chef, Building, Casper Gullach på +45 41 70 41 99

Skriv venligst i din ansøgning, at du har fundet jobbet på Jobfinder.