Jobbet "Praktikanter til Team Udvikling i Bygningsstyrelsens Center for Facility Management" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Hos Bygningsstyrelsen har du mulighed for at arbejde i en styrelse med ansvar for at skabe moderne, funktionelle og omkostningseffektive rammer til statslige institutioner i hele landet. Bygningsstyrelsen er inddelt i tre kerneforretningsområder: Byggeri, Udlejning og Facility Management.

I Center for Facility Management tilbyder vi lige nu flere uddannelsespraktikantstillinger i Team Udvikling, med tiltrædelse februar 2022 og igen til september 2022.

Team Udvikling er et nyt team, med et stærkt tværfagligt arbejdsfælleskab. Du bliver en del af en gruppe dedikerede kollegaer, som har fokus på at sikre høj kvalitet, helhedsorienterede projekter og tværgående værdiskabelse i alle vores løsninger. Vi har et højt niveau af faglig og erfaringsbaseret sparring i teamet, så forvent en stejl udviklingskurve.

Dine opgaver
I teamet arbejder vi med rammesætning og projektledelse af større udviklingsprojekter. Herunder blandt andet arbejdet med statens SFM-udbudsaftaler, udarbejdelse af energieffektiviseringsplaner for statens ejendomme samt indgåelse af aftaler for opsætning af elladestandere til køretøjer på statens matrikler. Derudover håndterer teamet en lang række øvrige opgaver med fokus på effektivisering og systematisering af interne arbejdsgange, strategisk udvikling og administrativ understøttelse af centerets behov.

Afhængig af din profil, uddannelsesbaggrund og interessefelter, vil du blive tilknyttet teamets aktuelle projekter, dér hvor vi sammen finder det bedste match mellem dine kompetencer og opgavens faglige indhold.

Dine opgaver kunne være:

  • at bistå teamets arbejde med både større eksternt rettede projekter og mindre interne projekter.
  • at fungere som projektassistent på teamets større udviklingsopgaver, ved forskellige aspekter af opgaveløsningen og/eller få selvstændigt ansvar for at varetage rammesætning og udvikling af egne mindre projekter eller processer.
  • at komme med indspil til potentielle nye udviklingsopgaver og deltage med din faglighed i forhold til opgaveløsningen
  • at indgå i mange forskellige faglige relationer og bringe din faglighed i spil i teamets arbejde med udviklingsopgaver i Center for Facility Management.
     

Dine kompetencer og kvalifikationer
Vi forventer, at du er i gang med din kandidat, og at du kan indgå i teamets arbejde på fuldtid – under hensyntagen til de forpligtigelser du måtte have på dit studie. Vi forestiller os, at du har en relevant studieretning med helt eller delvist fokus på fx miljø, udbudsprocesser og/eller organisationsudvikling, og i særdeleshed på projektarbejde som en faglighed. Tilmed forestiller vi os, at den rette kandidat har et stærkt udviklingsgen.

Som uddannelsespraktikant forventer vi desuden at du:

  • har erfaring med og interesse i at udarbejde projektbeskrivelser og kender til de klassiske elementer i opbygningen af et projekt og de forskellige faser der arbejdes med.
  • kan tilgå komplekse processer og ukendt faglig viden med en stor portion nysgerrighed og kan omsætte din nye viden til praksis
  • har studiemæssig erfaring med at indgå i projektgrupper og formår at tilpasse dig en tværfaglig arbejdsproces
  • har stærke kommunikative evner og formår at formidle kompleks viden og arbejdsprocesser på en klar og effektiv måde
  • at du har stor forståelse for at få skabt fremdrift på dine opgaver og kan tænke i alternative tilgange for at optimere arbejdsprocesser

Om os
Bygningsstyrelsen er den største ejendomsvirksomhed og bygherre for staten og universiteterne. Vi har ansvar for at levere attraktive og veldrevne arbejdspladser, så vores kunder – universiteterne, politiet, domstolene og centraladministrationen – kan koncentrere sig om kerneopgaverne. Vi løfter vores opgave i en stærk bygherrefunktion gennem nybyggeri og moderniseringer, ved at udleje statens ejendomme og ved at videreformidle private lejemål til de statslige institutioner. Derudover leverer vi serviceydelser som reception, kantine og rengøring med videre til en del af de statslige institutioner.

I Bygningsstyrelsen har vi en aktivitetsbaseret kontorindretning. Det betyder, at vores kontormiljø er indrettet i arbejdsområder, der understøtter de arbejdsopgaver, du løser i løbet af din arbejdsdag. Vi har valgt den aktivitetsbaserede indretning, fordi vi i Bygningsstyrelsen ønsker at styrke vores samarbejde og videndeling samt understøtte et godt arbejdsmiljø med høj trivsel.

Ansættelsesvilkår
Praktikken er ulønnet. Bygningsstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet, og dit ansættelsesområde vil derfor være ministeriet med de til enhver tid tilhørende styrelser. Dit arbejdssted vil være Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingerne som praktikant, er du velkommen til at kontakte teamleder Lone Pedersen på tlf.: 4170 1487

Passer profilen på dig, hører vi meget gerne fra dig snarest muligt. Upload din ansøgning, CV og eksamensbeviser senest den 12. januar 2022. Du søger stillingen ved at gå ind på www.bygst.dk/job/. Vi holder samtaler løbende med forventet tiltrædelse senest den 1. februar 2021.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder