Gå til hovedindhold

Praktikanter til NCC, Byggeri Vest, Jylland Midt, Forår 2020

Er du ingeniør- eller konstruktørstuderende, og vil du have et udfordrende og udviklende praktikforløb, hvor du både assisterer dygtige entrepriseledere og driver dine egne projekter?

Byg fremtiden hos os.

Jeg fik en varm velkomst, og mine kolleger er super hjælpsomme. De vil gerne lære fra sig, og de vil hellere end gerne inddrage mig i møder og samtaler. Her er ingen dumme spørgsmål, og du kan være med til stort set alt. Det, synes jeg, er megafedt,” fortæller 28-årige Mikkel, der er konstruktørstuderende og praktikant hos NCC.

Bliv en vigtig del af vores spændende projekter i Aarhus

Gøteborg Alle - Boligkarrébyggeri med 235 lejligheder til studerende
Vi er godt i gang med opførelsen af den nye bebyggelse, der skal rumme 235 delevenlige lejligheder til studerende i Aarhus, hvor den gamle sygeplejeskole har ligget. Byggeriet henvender sig til de unge der ønsker en topmoderne bolig med en central placering i forhold til byens mange uddannelsesinstitutioner. Bebyggelsen bliver en lukket karré på 3-6 etager med kælder og en café. Hver lejlighed får egen altan, og på taget etableres en stor taghave til fri afbenyttelse for beboerne. I praktikperioden vil der være fuld gang i apteringsfasen og fokus på færdiggørelsen og aflevering af lejligheder. Der vil være god mulighed for af efterfølge praktikperioden med et studiejob.

Du bliver en del af holdet
Hos NCC arbejder vi i teams, og vi bidrager alle til at nå vores fælles mål. Som praktikant indgår du derfor som en vigtig del af teamet, og du arbejder tæt sammen med erfarne entrepriseledere og andre dygtige kolleger. I praktikperioden vil du være tilknyttet vores kontor i Aarhus, og dine arbejdsopgaver kan også bestå af kalkulation/tilbudsarbejde på kontoret.

Vi planlægger dit praktikforløb i fællesskab
Det er vigtigt for os, at din praktiktid hos os bliver både udfordrende og spændende. Når du starter hos os, udarbejder vi derfor din læringsplan sammen, og vi lytter gerne til dine idéer og ønsker.

NCC går meget op i at have praktikanter, og det kan man tydeligt mærke. Det er bare noget andet at komme ud og se tingene end at læse om dem i en bog - og det får jeg virkelig rig mulighed for her,” siger 21-årige Emilie, der er ingeniørstuderende og praktikant hos NCC.

Vi leder efter dig, der:

  • er studerende på en ingeniør- eller konstruktøruddannelse – har du også en håndværksmæssig baggrund, er det en fordel, men ikke et krav
  • er klar til at kaste dig ud i en stejl læringskurve og samarbejde med mange forskellige fagligheder
  • har en god portion gennemslagskraft.

Vil du prøve din viden af hos os?
Så send os din ansøgning med CV her. Vi holder løbende samtaler, så skynd dig.

Du søger praktikpladsen via "Ansøg" linket. Her kan du også læse mere om, hvordan det er at være i praktik hos os.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Senior Projektchef Esben Jørgensen på +45 2920 5093

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder