Jobbet "Praktikanter til NCC, Renovering, Storkøbenhavn, Forår 2021" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Byg fremtiden hos os.

”NCC har mange forskellige afdelinger og muligheder, hvilket gør det enormt attraktivt for mig at se det som en fremtidig arbejdsplads. Her kan jeg indfri mine ambitioner og drømme, hvor jeg kan være med til at bygge folks drømme og føre bæredygtigt byggeri frem.” Tobias, tidligere praktikant i NCC.

Bliv en vigtig del af teamet på et af vores spændende renoveringsprojekt midt i København:

NH HOTEL

Projektet omfatter en gennemgribende ombygning/renovering af seks-etagers kontorejendom midt i København, ved Knippelsbro. Herudover bliver der føjet 5.000 m2 til den store 25.000 m2 bygning i form af en 7.etage, en udvidet stueetage, samt en restaurant ud mod havnen. Det kommende nye 5-stjernet hotel med 394 værelser afleveres til bygherren i løbet af efteråret 2021.

Du bliver en del af holdet
Hos NCC arbejder vi i teams, og vi bidrager alle til at nå vores fælles mål. Som praktikant indgår du derfor som en vigtig del af teamet, og du bliver en del af vores renoveringsenhed der består af ca. 65 funktionærer og 80 håndværkere.

”Jeg søgte ind som praktikant i NCC, fordi de har en tilgang til byggeriet, der virker interessant. Jeg synes, at NCC er innovative, og de prøver at søge nye veje for at optimere byggeprocessen. NCC’s tilgang til praktikanter var meget tiltalende.” Nikolaj, tidligere praktikant i NCC.

Vi planlægger dit praktikforløb i fællesskab
Det er vigtigt for os, at din praktiktid hos os bliver både udfordrende og spændende. Når du starter hos os, udarbejder vi derfor din læringsplan sammen, og vi lytter gerne til dine idéer og ønsker.

”NCC går meget op i at have praktikanter, og det kan man tydeligt mærke. Det er bare noget andet at komme ud og se tingene end at læse om dem i en bog – og det får jeg virkelig rig mulighed for her.” Emilie, tidligere praktikant i NCC.

Vi leder efter dig, der:

  • er studerende på en ingeniør- eller konstruktøruddannelse – har du også en håndværksmæssig baggrund, er det en fordel, men ikke et krav
  • har gode danskkundskaber i tale og skrift
  • er klar til at kaste dig ud i en stejl læringskurve og samarbejde med mange forskellige fagligheder
  • har en god portion gennemslagskraft.

Vil du prøve din viden af hos os?
Så send os din ansøgning med CV her. Vi holder løbende samtaler, så skynd dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har fundet jobbet hos Jobfinder.