Jobbet "Praktikanter til NCC, Råhus, Jylland Syd, Forår 2022" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Bliv en vigtig del af vores spændende projekter:
I starten af 2022 påbegynder vi nedrivningen af det gamle toldkammer i Lerchesgade i Odense, for at gøre plads til Danmarks første store træbyggeri, som NCC udfører i totalentreprise for Bygningsstyrelsen. Forventet byggestart er i sommeren 2022, men der er mange arbejder, der skal udføres og planlægges inden da. Vil du være med fra start? Vi søger en energisk og handlekraftig praktikant, der vil indgå som en vigtig del af byggepladsteamet. Som praktikant får du relevante opgaver og et stort ansvarsområde, samt indsigt i styring af komplekse opgaver. I praktikperioden vil du i tæt samarbejde med byggeledelsen på pladsen arbejde med sikkerhed og arbejdsmiljø, digitalt byggeri, etablering af byggeplads, entreprisestyring indenfor nedrivning og byggemodning, produktionsplanlægning, styring af logistik og tidsplaner, daglig koordinering med timelønnede og underentreprenører/leverandører, samt relevant mødedeltagelse. Du kommer til at indgå i projektgruppen og følge dagligdagen på byggepladsen i Odense.

Vi planlægger dit praktikforløb i fællesskab:
Det er vigtigt for os, at din praktiktid hos os bliver både udfordrende og spændende. Når du starter hos os, udarbejder vi derfor din læringsplan sammen, og vi lytter gerne til dine idéer og ønsker.

Vi leder efter dig, der:
Vi leder efter dig, der:

  • Er studerende på en ingeniør- eller konstruktøruddannelse – har du også en håndværksmæssig baggrund, er det en fordel, men ikke et krav.
  • Har gode danskkundskaber i tale og skrift.
  • Er klar til at kaste dig ud i en stejl læringskurve og samarbejde med mange forskellige fagligheder. 
  • Har en god portion gennemslagskraft.

Vil du prøve din viden af hos os?
Så send os din ansøgning med CV her eller ring på nedenstående nummer. Vi holder løbende samtaler, så skynd dig. Du søger praktikpladsen via www.ncc.dk/job. Her kan du også læse mere om, hvordan det er at være i praktik hos os. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Produktionsleder Signe Riisom Pedersen på +45 61 96 57 72.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.