Jobbet "Praktikanter til NCC, Nybyg, Forår 2022" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Nybyg er en del af NCC Danmark A/S. Sektionen Nybyg udfører alle former for nybyggeri indenfor hoved- og totalentreprise samt partnering i hovedstadsområdet. Du vil som praktikant blive en del af en dynamisk organisation, hvor man arbejder i teams, og hvor alle bidrager til at nå de fælles mål, der er sat. Du vil blive en del af teamet på en af vores igangværende byggesager. Til foråret 2022 tilbyder vi 9 praktikpladser. 
Vi arbejder tæt sammen med vores kollegaer i resten af NCC, hvorved vi drager nytte af hinandens kompetencer på tværs af organisationsstrukturer. Vi tilbyder et udfordrende og udviklende praktikforløb, hvor du bl.a. vil komme til at assistere entrepriseledere i deres daglige virke, og de hermed forbundne opgaver. Sektionen Nybyg beskæftiger pt. 78 funktionærer. Du vil blive inddraget i sektionens møder og aktiviteter.

Bliv en vigtig del af vores mange spændende projekter:
Som praktikant i Nybyg kan du, blandt andet, komme til at arbejde på en af nedenstående byggepladser:

CHRHOLM, CHRISTIANSHAVN 
På øen Christiansholm, bedre kendt som Papirøen, opfører NCC et nyt vartegn for København. Et DGNB certificeret byggeri bestående af ejerboliger, almene boliger, et hotel og en markedshal til butikker, restauranter og kulturliv. Et spændende og komplekst byggeri hvor NCC’s erfarne kræfter og innovative kompetencer for alvor kommer i spil. Projektet er på i alt 64.000 m² og er tegnet af Cobe arkitekter. Du vil blive indviet i indkøbsfasen, opfølgning på projektering og de indledende apteringsfag samt få indblik i, hvordan vi planlægger et stort byggeri. 

NØAS, FOLKESKOLE PÅ AMAGER
Vil du være med til at præge byggeriet for fremtidens folkeskole på Amager, NØAS, beliggende på Holmbladsgade 113? Teamet søger praktikanter, der har lysten til at indgå i et tæt samarbejde med den øvrige byggeledelse. NØAS ligger i et tætbebygget område af Amager. Vi søger en eller flere praktikanter, der har lyst til at være en del af styringen inden for følgende områder: teknik, facadelukning, tagarbejder og ikke mindst apteringsdelen af projektet. Du vil blive tilknyttet en byggeleder, hvor I som team vil løse de daglige udfordringer med opfølgning af tidsplaner, økonomi mv. Vi ser frem til at høre fra dig - det bliver en fed byggeopgave!

KRONLØBSØEN, NORDHAVN
Kronløbsøen er en 9.500 m² stor ø midt i Københavns havn. Overbygningen af øen består af 24.700 m² boliger og 300 m² erhverv. Parkeringskælderen udgør 33.000 m² af det samlede projekt. Byggeriets stueetage er tiltænkt erhverv som enten butikker, caféer eller restauranter. Boligerne er ejerlejligheder, de bliver mellem 50 og 200 m² og får alle mindst én altan. Bygherre er Projektselskabet Kronløbsøen Projekt P/S (By & Havn, PensionDanmark og Nordkranen). NCC er totalentreprenør på projektet. Byggeriet finder sted i perioden 2019-2023,

Du bliver en del af holdet:
Hos NCC arbejder vi i teams, og vi bidrager alle til at nå vores fælles mål. Som praktikant indgår du derfor som en vigtig del af vores stærke produktionsteam sammensat af erfarne og unge medarbejdere. Du vil få et tæt og lærerigt samarbejde med både funktionærer og håndværkere, og vil assistere teamet med både planlægning, indkøb, styring og kvalitetssikring, samt tilsyn af vores fag- og underentreprenører. Vi garanterer en spændende og alsidig hverdag med varierende tværfaglige arbejdsopgaver. 

Vi planlægger dit praktikforløb i fællesskab:
Det er vigtigt for os, at din praktiktid hos os bliver både udfordrende og spændende. Når du starter hos os, udarbejder vi derfor din læringsplan sammen, og vi lytter gerne til dine idéer og ønsker.

Vi leder efter dig, der:
Vi leder efter dig, der:

  • Er studerende på en ingeniør- eller konstruktøruddannelse – har du også en håndværksmæssig baggrund, er det en fordel, men ikke et krav.
  • Er klar til at kaste dig ud i en stejl læringskurve og samarbejde med mange forskellige fagligheder.
  • Har lyst til at se en bygning blive skabt og har interesse for produktion.
  • Har en god portion gennemslagskraft og har lyst til købmandskab.

Vil du prøve din viden af hos os?
Så send os din ansøgning med CV her. Vi holder løbende samtaler, så skynd dig. Du søger praktikpladsen via www.ncc.dk/job. Her kan du også læse mere om, hvordan det er at være i praktik hos os. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Senior projektchef Lars Bleg på +45 20 52 38 87 eller larjes@ncc.dk.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.