Jobbet "Praktikanter til Jakobsen & Blindkilde – en del af NCC, Efterår 2023" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Som praktikant i Jakobsen & Blindkilde, som er en del af NCC, får du et solidt indblik i den alsidige og udfordrende dagligdag, der er på en byggeplads. Du vil blive inddraget i sektionens møder og aktiviteter og vil få et tæt og lærerigt samarbejde med både funktionærer og håndværkere. Du vil indgå som en vigtig del i et af vores mindre teams sammensat af erfarne og yngre medarbejdere, og du vil få ansvar, men også sparring, hvor du har behov.

Opgavemæssigt vil du assistere teamet med den daglige byggeledelse, tilsyn – både egne og sammen med rådgiver på fagtilsyn, samt kalkulering af ekstra arbejde. Du vil også deltage i sikkerheds- og byggemøder samt bygherremøder, hjælpe med tidsplanlægning, lave opfølgning og rapportering på/af økonomi og udføre ad hoc-opgaver på byggepladsen. Du vil få indblik i, hvordan man planlægger og styrer et byggeri og vil få en hverdag med varierende tværfaglige arbejdsopgaver og et stærkt socialt fællesskab.

Hop i arbejdstøjet og bliv en del af vores hold!
I Jakobsen & Blindkilde udfører vi blandt andet boliger, erhvervsbyggeri og industri i total- og hovedentrepriser primært i det jyske. Vi arbejder på tværs af enheder i NCC, og udfører derfor ofte egenproduktion i jord-, kloak- og betonarbejde. Vi søger praktikanter til følgende projekter:

Thyhallen etape 2, Thisted
Sundhedscenter - en totalentreprise på ca. 51,4 mio. kr. Projektet er 5.400 m2 stort og indeholder ca. 50% ombygning og 50% nybygning. Den eksisterende hal er i drift, mens vi bygger, og derfor skal brugere af Thyhallen håndteres samtidig med byggeriet - så det giver en udfordring. Nybyg starter 1. maj 2022 og projektet skal afleveres november 2023.

KMC Brande
KMC i Brande udvider med nyt innovationscenter, der består af både lager, forskningsområde og kontorfaciliteter. Byggeriet skal ske i forlængelse af eksisterende bygningsmasse og består af kælder, stue og 1. sal. Derudover er der tilhørende udearealer og parkeringsarealer som skal etableres under entreprisen. Totalentreprise på ca. 56 mio. kr.

Starten på din karriere
Det er vigtigt for os, at din praktiktid bliver både udfordrende og spændende. Når du starter, udarbejder vi derfor din læringsplan sammen, og vi lytter gerne til dine idéer og ønsker. Det er vores erfaring, at du i dit praktikforløb vil lære en masse om dig selv og det at være entreprenør og dermed finde ud af, hvor i branchen du føler dig mest hjemme. Og hvem ved… måske fortsætter du din ansættelse som studentermedhjælper efter endt praktikophold og senere en fastansættelse – det ser vi i hvert fald ofte. Vi leder efter dig, der:

  • Er studerende på en ingeniør- eller konstruktøruddannelse
  • Er klar til at kaste dig ud i en stejl læringskurve og samarbejde med mange forskellige fagligheder
  • Har en god portion gennemslagskraft

Vil du prøve dig selv og din viden af hos os?
Så send os din ansøgning med CV her. Vi holder løbende samtaler, så skynd dig. Du søger praktikpladsen via www.ncc.dk/job. Her kan du også læse mere om, hvordan det er at være i praktik hos os. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Senior projektchef Lasse Bennedsgaard på telefon +45 40 64 74 58.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.