DGI Nordsjælland søger tre stærke praktikanter til vores afdeling af idrætskonsulenter i forårssemesteret/blok 3 og 4, 31. januar 2021 – 24. juni 2022 (datoer tilpasses efter studie- og praktikordning). I denne periode kan du komme til at hjælpe os med forskellige ting alt efter dine kompetencer. Det kunne blandt andet være at etablere gode samarbejder mellem folkeskoler samt SFO’er og idrætsforeninger i nogle af vores mange idrætter eller være med til at videreudvikle og markedsføre nogle af vores mange tiltag. Du vil få et tæt samarbejde med vores konsulenter og koordinatorer og indgå i det store team i DGI Nordsjælland. Derudover får du også egne afgrænsede opgaver, og derfor skal du kunne arbejde selvstændigt, være initiativrig og have mod på at påtage dig ansvar.

Dine arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil være følgende:

  • Planlægning og afvikling af events, i samarbejde med foreninger, virksomheder eller skoler.
  • Evaluering og videreudvikling af koncepter i DGI.
  • Hjælpe med markedsføring på sociale medier, nyhedsbreve etc. (har du særlige kompetencer inden for markedsføring vil større opgaver kunne påtages).
  • Assistere ift. administrative opgaver.
  • Evt. agere som instruktør, såfremt nødvendige kompetencer haves.

Praktisk
Du får hjemme på vores kontor i centrum af Hillerød, samt du får mulighed for at arbejde hjemmefra når dette giver mening. Du bliver introduceret til organisationen som enhver anden ny medarbejder. Herudover får du en kontaktperson, som hjælper dig med at indkredse og definere dine arbejdsopgaver, og med at finde dig til rette i organisationen. Med i stillingen hører gratis adgang til frokostordning og betalt transport. Stillingen er frivillig/ulønnet (evt. i forbindelse med et virksomhedsprojekt/praktik eller andet) og på 20-37 timer ugentligt, alt efter studieordning/muligheder. Vi er fleksible med tilrettelæggelsen ift. din uddannelse.

Sådan ansøger du
Har du lyst til at arbejde med idræt i DGI, en idrætsorganisation i rivende udvikling, og tænder du på stort ansvar og spændende udfordringer?
Send en kort ansøgning (1 side) med tilhørende CV via tilmeldingsknappen. I ansøgningen må du gerne beskrive hvilke idrætter du har erfaringer med at arbejde i (som instruktør eller frivillig leder) samt hvad du ser som den største opgave for DGI lige nu, efter Corona. Ansøgningsfrist er d. 4. november 2021, men vi holder løbende samtaler og indgår aftaler, så tøv ikke med at få sendt din ansøgning afsted.

Har du brug for at høre mere?
Så kontakt vores afdelingsleder for Idræt og Motion, Martin Olsson: 22 86 83 63, martin.olsson@dgi.dk.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.