Jobbet "Praktikanter til CERTA" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

CERTA søger løbende praktikanter, der er interesserede i at indgå i udfordrende og varierende opgaver indenfor trussel- og risikovurderinger samt research og analyseprojekter. Du skal være velskrivende på både dansk og engelsk.

Du skal som minimum være hos os 15 timer om ugen i en periode på mellem tre og seks måneder. Praktikperioden skal kunne indgå i dit formelle studieforløb ved at være ECTS-point-givende.

Vi har ingen faste krav til, hvilken uddannelse du er i gang med, men det kunne meget vel være en samfundsvidenskabelig uddannelse f.eks. med fokus på sikkerhed og risikostyring.

Der er ingen faste ansøgningsfrister, men vi hører gerne fra dig snarest.

CERTA vægter generelt

  • Stor faglig tyngde og professionalisme samt relevant erfaring på området.
  • Skarp evne til at samle, analysere og anvende information i forbindelse med den målrettede rådgivning af CERTA’s kunder.
  • Gode samarbejdsevner, fleksibilitet og humor.
  • Stor selvstændighed og initiativ i opgaveløsningen.
  • Velformuleret og korrekt dansk og engelsk i skrift og tale.

Praktisk information

Tiltrædelse snarest.
Løn efter aftale. Praktikstillinger er ulønnede.
Interesserede ansøgere kan henvende sig hos Administrerende Direktør, Jakob Dreyer, på info@certaintelligence.com

CERTA er en privat efterretnings-, analyse- og sikkerhedsvirksomhed, som bistår virksomheder og organisationer med at identificere, forebygge og imødegå sikkerhedsmæssige trusler, der har betydning for deres forretning, værdier, medarbejdere og omdømme. Rådgivning og anbefalinger sker i tæt samarbejde med kunden og CERTA´s forskellige afdelinger for henholdsvis rådgivning, informationssikkerhed, indhentnings- og analyseområde.

CERTA råder over researchere, analytikere og rådgivere, som tidligere har arbejdet for de danske efterretnings- og sikkerhedstjenester, og som har såvel ledelsesmæssig som operativ erfaring fra disse tjenester. CERTA har ligeledes etableret et tæt samarbejde med internationale eksperter og partnere, der råder over særlige kapaciteter og kompetencer på det sikkerhedsmæssige område. CERTA opererer både i Danmark og i udlandet.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.