Jobbet "Praktikanter til anlægsprojekt" er udløbet.
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Praktikanter til anlægsprojektet Fra Gade til By, Thomas B. Thrigesgade i Odense

Har du mod på et udfordrende og udviklende praktikforløb? 
 
Som praktikant hos ZÜBLIN bliver du tilknyttet vores engagerede team og vil på lige fod med de øvrige medarbejdere være med i omdannelsen af Thomas B. Thrigesgade i hjertet af Odenses historiske bydel. 
 
Züblin har fagentrepriserne på jord, råhus og elementer i forbindelse med opførelsen af områdets sydlige p-kælder, så der er mange muligheder for dig, som er nysgerrig eller har en passion for beton og elementmontage. 
 
Om praktikken 
Din arbejdsdag tilrettelægger du i samarbejde med den ansvarlige projektleder, og vi garanterer, at der bliver både kontorarbejde og masser af mulighed for at få mudder på det orange tøj på byggepladsen. Du vil få indblik i de mange forskellige opgaver, der er på en stor byggesag, og du vil få ansvar for egne opgaver.  
 
Baker Hashem, bygningsingeniørstuderende fra DTU, siger om sit praktikophold i efteråret 2016:     
 
”Praktikopholdet hos Züblin var ikke ligesom jeg forventede, det var nemlig meget mere!
Da jeg som en nysgerrig person, fik lov til at løse nogle udfordrende/komplicerede løsninger, som havde en positiv effekt på projektets fremgang. Ellers så stod jeg primært for kvalitetssikring af armeringskurve, sekant pæle, indre afstivninger og lignende.  
 
TBT Odense (Fra Gade til By) har faktisk ændret min mening om, hvad jeg skulle specialisere mig med efter praktikforløbet, da jeg ikke kendte til eller var interesseret i det underjordiske ingeniørarbejde.” 
 
Om dig 
Du er under uddannelse som ingeniør eller konstruktør og er nysgerrig på arbejdet med funderings- og anlægsarbejde.
Som person er du ikke bange for at tage fat og selvstændigt kaste dig ud i opgaverne. Du skal kunne kommunikere åbent og effektivt og må ikke være bange for at stille spørgsmål og forholde dig kritisk, men konstruktivt, til opgaven.  
 
Vi har to ledige praktikpladser i Odense, som vi besætter løbende.  
 
Hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om praktikken, er du velkommen til at kontakte vores tidligere praktikant og nuværende entrepriseleder Magne Andersen på 3018 5907.
 
Vi håber at have vagt din interesse og glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder